Et hjertesuk

Formiddagskaffe og et kig i telefonen.

Det blev så ikke kun efterårets mørke og vinterens komme, der slog mig – lige der, hvor det egentlig bare var hyggeligt i mit køkken, sådan en lørdag formiddag.

Nej, for jeg gik ind på DR´s nyheder.

Sikke overskrifter, hvilken sørgelig tilstand verden står i.
Koranlov, Gaza, Rusland og Ukraine.
Dårligt havmiljø, dødt hav og regnvejr.
I USA vinder Mike Johnson frem – mod fri abort, mod homoseksualitet og pro Trump.
I Iran er endnu en ung pige død, fordi hun, ifølge moralpolitiet, ikke dækkede sig ordentlig til.
I Afghanistan og andre lande er piger og kvinder ikke længere frie borgere.

De sidste ting – den døde pige i Iran og Afghanistans døtre – stod der ikke noget om på DR.
Det er som om, alle disse kvinder ikke længere eksisterer.
Men vi må ikke glemme dem – vores søstre. Uret må aldrig ties ihjel – og da slet ikke bag politiske bagtanker.
Jeg hører næsten aldrig regeringen tale om den uret, der begås mod kvinder verden over.

Jeg synes, det er så sørgeligt, når kvinder oplever ligeret som en mulighed for at påtage sig de maskuline værdier og lægge de feminine fra sig.
Sådan ser jeg det blandt de fleste fremtrædende politikere.
Det er ikke sådan, verden kommer i balance.
Der bliver ikke ligeret af, at vi smider de humanistiske værdier overbord for at tage et jakkesæt vævet af materialistiske tråde på. Vi skal have balance.
Balance. Altså ligevægt mellem det feminine og det maskuline.
Jeg tænker det ikke som traditionelt kønsbestemt. Det må vi komme udover.
Nej, de feminine og maskuline energier. Det er dem, der skal være i balance.

Så kommer ligestillingen.

Og tilbage til alle de, nu for verden, usynlige kvinder, der hver dag må bøje sig for primitiv tænkning og magtanvendelse.

Vi må aldrig glemme dem. Vi skal ytre os, tale for frihed og agere i frihed.
Jeg vil ønske, jeg vidste, hvad jeg kan gøre, men føler mig magtesløs mod den kraft og det mørke, der ligger over mine medsøstre. Som privatperson er det svært, men tale om det, kan vi.
Jeg ønsker, at regeringer og statsfolk verden over får øje på det, der stadig sker, selvom det ikke længere dækkes af medierne eller har politisk interesse.
Jeg ønsker, at en verden af godhjertede magthavere vil stå sammen mod de mørke kræfter, som hviler så tungt på uskyldige mennesker.

Vi skal lære vores børn, drenge og piger, at forstå, hvad frihed virkelig er. Forstå, at frihed ligger i hjertet, og at ingen skal kunne trække mørke ned over andre. Lære dem, at magt ikke er ret. Lære dem at finde sig selv i det maskuline og det feminine, så deres energier kan møde verden i balance.

Et håb – mit hjertesuk