Kvindernes kampdag…
Kvindernes kampdag…
Ligestilling, ligeret, ligeløn, ligeværd, forståelse og ordentlighed.
Hvad kæmpes der for? Retfærdighed.
Det er bare svært at finde retfærdigheden, sådan fælles, hvis vi ikke helt ved, eller rettere, er enige om, hvad retfærdighed måles ud fra.
Og forveksles retfærdigheden indimellem med krav og berettigelse til ”mere”. Mere hvad – mere grådighed, mere af det samme som ”den anden”?
Der er for mig ingen tvivl om, at der skal være ligestilling, ligeret, ligeløn og ligeværd mellem mand og kvinde. Alt efter evner, ønsker og kvalifikationer bør ingen mand vælges frem for en kvinde, blot fordi han er mand. Og omvendt, selvfølgelig.
Vi skal kæmpe for tryghed for både mænd og kvinder. Det er for mig en selvfølge.
Og mens vi i Danmark arbejder mod netop ovenstående, så er det helt andre former for ligeret, der kæmpes om i en stor del af verden. Det er her tolkningen af retfærdighed, for mig, kommer ind.
Når retfærdighed dækkes ind under religion, krig eller andre ideologier, så bliver kampen helt anderledes alvorlig.
Sidste år blev 16-årige Armita Garawand banket ihjel af Irans moralpoliti; året før skete det samme for en anden ung kvinde. Retfærdigheden blev dækket ind under religion. Undertrykkelse af det kvindelige, af det feminine af en ung kvinde og andre som hende.
For kort tid siden blev en kvinde i Pakistan angrebet af, iflg. BBC, en pøbel på 200 mænd. Hun var blevet lynchet, hvis ikke en modig kvindelig politibetjent havde fået hende væk. Herefter blev kjolen undersøgt, man troede, der var ord fra Koranen på – det var der ikke.
På den Røde Plads i Moskva demonstrerer bevægelsen ”Vejen Hjem”. Kvinder demonstrerer mod krigen. De tør stå frem. De demonstrerer for at få deres sønner, mænd, brødre og fædre hjem.
Hvad har det så med ligestilling at gøre? Det har det i høj grad. For ligestilling skal bygges på retfærdighed. For Putin er retfærdighed krig – for mødrene, kvinderne, er det fred.
Vores verden styres af de maskuline værdier. Det har intet med køn at gøre.
Hvis vi ser os omkring, så er fysisk styrke, mod, uafhængighed, lederskab og selvsikkerhed skattede værdier i vores samfund. Individualismen hærger både i det private og i erhvervslivet. Du skal mere og mere klare dig selv, menneskene forsvinder fra serviceområder og robotter og digitalisering sættes i stedet. Vi fjerner os fra fællesskabet, fordi vi ikke længere ser os selv som ansvarshavende for andre.
Ser vi på de feminine værdier, så bærer de os et andet sted hen.
Kærlighed, næstekærlighed, fred, skønhed, farver, omsorg, familie og varme.
Det er det kvinderne på den Røde Plads i Moskva repræsenterer.
Det er værdier, der, for mig, er eksistentielle for en retfærdig verden.
Det står ikke alene, idet det feminine og maskuline skal gå hånd i hånd. Vi har brug for lederskab. Lederskab bygget på en fælles forståelse for retfærdighed. Retfærdighed for fællesskabet i respekt for hinanden, naturen og et ligeværd, som ikke må overses. Vi har brug for mod, som kvinderne på den Røde Plads viser.
Måske skulle vi indføre en ny dag ”Det feminines kampdag” – som jo så aldrig ville skulle hedde noget med kamp. Så ”Det feminines værdidag” – mhm… det burde jo være hver dag.
Alligevel som reminder til alle de stive politikere, de magtsøgende grådige…
Her skulle blandt andet årets omsorgsfulde tiltag fejres. Det kunne blive en god dag, som så skulle smitte af. Udfordringer skulle tages, og mod skulle der bruges, for hvor er det svært at ændre på det, vi plejer, men det kan man godt. Hvis man vil, altså…
Jeg vil slutte dette indlæg med stor kærlighed til alle de kvinder og mænd, der gør noget for andres liv i retfærdighed og respekt. Som tør.
Lad os tænde lys, for de, der underkues og berøves deres frihed. For de, der mister og savner.
Lad os tænde lys for kærlighed og omsorg. Det har vores verden brug for – mand som kvinde.