Skip to content

Kvinde med kant

  • Forside
  • Om mig
  • Boostet til dig
  • Portrættet
  • Detaljen
  • Smagen af frihed
  • Blog
  • Kontakt
6. august 2021 / Detaljen

De små ting

Blomst, Smuk, Blomstre, Blomstrende, Botaniske, Botanik

Jeg har en bog, der hedder ”Glem ikke de små ting”.
Jeg tog den frem forleden dag, og så faldt der et ”til og fra – kort”  ud.
Til Bodil Fra far og mor
Jeg fik bogen af dem for nogle år siden, mine forældre.

Kop, Porcelæn, Fade, Te, Tekop, Kaffekrus, Drikke
I dag fik jeg en telefonbesked fra min mor, der havde ringet:
”Hej Bot, det er mor. Jeg er lige i Fakta og tænkte, at jeg ville smutte ind, bare en halv time til en sludder”
Min mor er 87, klog og vis, og nogle af de bedste stunder er stadig, når hun lige smutter forbi til en kop kaffe i køkkenet.

Løst og fast, stort og småt bliver vendt. Energien flyder mellem os.
Det, at min mor stadig kommer forbi, er ikke en af de små ting. Det er en stor ting, men en af de små ting i tilværelsen, vil nogen sige.
Og ja. Det er det nok.

Vi har nogle gange så travlt med at finde lykke, at opnå ”noget”, at vi glemmer at se, hvor lykken, den stille lykke, kommer fra.
Den er der, i stunder, i relationer og hvis du ser efter, så kan du ofte finde den, når du er fuldstændig i ro og balance – med dig selv.

Pink Flower, Roses, Ro, Flowers Roses

Efter en ferie lover jeg næsten altid mig selv, at jeg vil bibeholde roen og overskuddet.
Jeg vil være åben over for spontanitet og holde fast i lykkestunderne og de små ting.
Jeg tror, at en af faktorerne til den stille lykke er nærvær. For i jagten på lykke, tænker vi ofte frem.
Vi er et andet sted, fordi vi hele tiden tænker, at lige det andet sted, vil give os det, vi søger. Så når vi hen til den tid, det sted, vi har tænkt – ja, og så skal vi videre.
Så har nye veje og tanker taget fat.

Noget vi skal nå, opnå eller bare gerne vil.

Yin, Yang, Østlige, Asiat, Filosofi, Balance, Harmoni

Jeg vil øve mig rigtig meget i at være der, hvor jeg er. Jeg tænker faktisk ofte på det.
Hvis jeg sidder og har det utrolig dejligt, fx i vores sommerhus, og jeg har glædet mig til at være der – og bare være, ja, så kan der alligevel godt snige sig en ”bare vi kunne rejse lige nu…. London, Malaga, åh, jeg savner det” ind i mine tanker. Det er jo ok, men jeg tager mig i det.

Her efter min ferie, med lang tid til den næste, vil jeg have fokus på nærvær, de små ting – og så vil jeg nyde det.

Ikke nok med , at jeg vil nyde det, så er jeg også taknemmelig for, at de små ting hele tiden opstår
– ofte uden at jeg selv skal gøre andet end at opdage dem.

Kop, Krus, Te, Bokeh Lys, Drik, Keramik

Post navigation

Previous Post:

Livet skal opdages…

Next Post:

Kvinde kend din historie – anmeldelse

Seneste indlæg

  • Kvinder – kæmp
  • Forstå og slip
  • Mere dans….
  • Novembertanker
  • Stærk Overgang
©2023 Kvinde med kant - Powered by Simpleasy