Detaljen: En kaffe
En kop kaffe, sådan en man trænger til efter en god middag, en lang dag, ja, det er vel en af de små detaljer i hverdagen, som vi påskynder – og så alligevel tager for givet.
Hvis du så både trænger til en kop kaffe og noget sødt, så vil jeg klart anbefale Gertruds Blanding.
Jeg tror, den kan købes mange steder under forskellige navne, men jeg køber min hos Gertrud i gågaden, i min hjemby. Her får jeg nemlig allerede ved købet fornemmelse af samhørighed – med Rie, som er indehaver, med hele butikken og de kvinder, som altid får sig en snak der. Der er en lidt gammeldags stemning, set på den måde, at der er nærvær, glæde og smil.
Hjemme brygges kaffen i erindring om der, hvor den er købt.
Et smil om læben og varme i hjertet – alt sammen i smagen af denne kop kaffe.
Gertruds Kaffe består af lige dele kaffebønner tilsat kakaosmag, vanille – og nøddesmag.