Skip to content

Kvinde med kant

  • Forside
  • Om mig
  • Boostet til dig
  • Portrættet
  • Detaljen
  • Smagen af frihed
  • Blog
  • Kontakt
2. april 2018 / Portrættet

Portræt af Karen Sjøgren Jensen

Portræt af Karen Sjøgren Jensen, 44 år

En tur ned ad Peter Bangs Vej – sådan en alt for kold forårsdag i marts.
Det er Frederiksberg – og Peter Bangs Vej byder på alt, hvad du skal bruge til en hyggelig aften – måske en fredag, hvor ugens tempo stille lægges bag dig og weekenden svøber sig om dit sind.

Der er slagter, osteforretning, blomsterhandler, bager, vin og chokolade. Sådan lidt gammeldags – på en måde – og hyggeligt.

Og så er der Villand. Interiør og Designshop. Butikken, som er en virkeliggjort drøm.

Karen Sjøgren Jensens drøm. Hun tager imod i en knaldrød bluse med et smil og en hyggelig bemærkning til kunderne. Her må man både ose og købe.

Karen er 44 år, og hun har ikke ligget på den lade side i sit liv.

Hun har virkeliggjort sin drøm – og hun har flere. Karen lever i nuet.

Karen har en bachelor i matematik, så har hun en kandidat inden for it, og det første job var i Nykredit.

Fedt job, god løn, gode betingelser – et super dejligt sted – et stillesiddende job.

Det sidste betød, at Karen lige måtte lytte til sig selv. Det gjorde hun under sin barsel, og det betød, at hun søgte job som lærer i Vanløse. Hun fik jobbet og tog læreruddannelsen med merit.
Her på skolen i Vanløse var der 7 gode år. Som kom en dårlig periode, dårlige uger, og så var det slut med lærerjobbet.
Karen sagde op. Hun tog livet op og vejede det. Holdt sommerferie. Og så var det, drømmen rørte på sig igen. Drømmen om at starte noget selv.

Så gik det igen hurtigt.
Møde i banken, lede efter en tom butik, oprettelse af virksomhed, research…..

To måneder efter var butikken Villand en realitet.

Så var jeg min egen chef, siger Karen med et smil.

                             

 

 

 

 

 

Beskriv din stil
Lev i nuet. Gør det rigtige i nuet.
Jeg prøver virkelig ikke at ærgre mig over at skulle ha´ gjort noget andet. Vigtigt, at huske det.
Der er så mange normer og forventninger til, hvad man skal. Det prøver jeg at løsrive mig fra.
Jeg vil være min egen.

Dit bedste eje
Jeg er faktisk ikke særlig materialistisk mere….. mit hjem, mine ting i mit hjem. Jeg kan ikke have noget grimt – det er lige som i min forretning.

Dine yndlingssteder i DK
København – Jeg elsker byen. Kan så godt lide den stemning, der er der.

Skønne rejser
Jeg elsker at rejse. Er næste altid i Italien i påsken – vigtigt, det er lige der, der kan man have det for sig selv.
Gerne langt væk – i varmen – det, at slippe ansvar – alt.
Vi er bare sammen som familie på en anden måde. Der er ikke en hel masse, man kan gøre. Hverken vi voksne eller børnene. Vi er sammen.

Din bedste beslutning – for dig
At jeg vil leve i nuet.
Det håber jeg, jeg kan blive ved med at leve efter. Kig fremad.
Finde glæde i min hverdag.
Min familie – min mand og mine to børn. Og så at ses med dem, jeg godt kan lide. Gå ud – feste.

Når hverdagen bider
Vi går meget ud og spiser, når vi fejrer noget. Men også, når vi skal trøstes. Det med at komme lidt væk – og så selvfølgelig at komme ud med det. Ellers sidder det fast. Få sagt og talt om det, der bider.

Når du skal forkæle dig selv
Gå ud – give mig selv oplevelser.
Så vil jeg gerne rejse. Det er vigtigt at gøre noget, at man oplever noget nyt.

Taknemmelig
Jeg er taknemmelig for, at jeg har haft de muligheder, jeg har haft – også økonomisk.
Jeg er taknemmelig for, at jeg får opbakning fra min mand. Han tror på mig.
Så det, at have en sund og rask familie – børn, der fungerer og trives.
Det er jeg taknemmelig for.

Hvad vil du kunne sige til dig selv, når du er 90 år
At jeg intet fortryder. At jeg gjorde lige det, jeg ville på det tidspunkt.
At jeg i mit liv har realiseret mine drømme og turdet.

Et råd, du selv efterlever
Jeg vil simpelthen ikke ligge og ærgre mig over noget, jeg havde magten til – og indflydelse på kunne ske.
Man er altså herre over sit eget liv og sin lykke – til en vis grad selvfølgelig.

 

 

Post navigation

Previous Post:

Detaljen – 4 på stribe

Next Post:

Loving Vincent

Seneste indlæg

  • Kvinder – kæmp
  • Forstå og slip
  • Mere dans….
  • Novembertanker
  • Stærk Overgang
©2023 Kvinde med kant - Powered by Simpleasy