Karina Rydendahl
Karina Rydendahl
Fra gadesælger i Paris til grafiker og forlægger….
Karina Rydendahl har været på en lang rejse hele livet. En rejse fyldt med både oplevelser og udfordringer. Det ene har styrket det andet.
Jeg sidder over for en både livlig og alvorlig kvinde. En kvinde, der følger sine drømme og lader udfordringer afføde nye veje, som aldrig bliver blinde, for der er altid en sti et sted.
Rejserne har både været fysiske og psykiske.
Som hel ung vil Karina bare rejse – ud og opleve.
Som 17-årig rejser hun til Belgien som au pair i et år. Her lærer hun alt i et hus, passer en 3 ugers baby og lærer at blive uafhængig.
Hjemme igen forsøger hun sig på HF, dropper det og rejser til Paris; igen som au pair.
Hjem igen – ud igen, nu 21 år og fuld af liv.
Pairs trækker, så Karina tomler derned med 2000 kr. på lommen, bor hos en veninde i en uges tid, hvorefter hun lejer et værelse på sjette sal
tæt på Place de Clichy med kakerlakker og udsigt over Paris´ tage.
De 2000 kr. bliver omsat til perler og sølvdimser, som igen bliver til smykker og 4-5 måneder på Montmartre som gadesælger.
Hjemme igen tager Karina studentereksamen, er færdig som 24-årig og forelsket i en iransk mand.
Samtidig spøger drømmen om en 6 ugers tur i Van Goghs fodspor, Amalfikysten og Akropolis.
Hvad gør man så, når man 2 uger før afrejse opdager, man er gravid?
Man tager af sted.
Det er en tænksom kvinde, der her fortæller om sin oplevelse.
Det er her, hun lærer at kende mennesker.
En knivskarp forståelse for, hvem man kan stole på, og hvem man skal holde sig fra.
Karinas datter bliver født i Danmark, og ikke længe efter er der en lille ny på vej.
Det er nu den åndelige rejse, Karina finder vejen til.
Haraldskirken i Gladsaxe bliver en tryg base. Karina opdager troen.
Karina begynder at male, og hun udstiller på Emmaus Galleri, starter på grafikeruddannelsen i 2002 ,og i 2006 er hun færdig efter at have klaret uddannelsen
som alenemor, nyforelsket, kæreste og gravid med sit 3 barn.
Hun knokler – og aner i dag ikke, hvordan hun egentlig fik det hele til at hænge sammen – men det gjorde hun.
Under uddannelsen får hun et barselsvikariat på Unitas Forlag, og i 2007 bliver Karina fast grafiker og produktionskoordinator på forlaget.
Efter 5 år som grafiker stifter Karina sin virksomhed “Rydendahls Mediegrafisk” samtidig med, at hun har fået diagnosen ADHD.
Diagnosen er en lettelse og giver en forståelse for, hvorfor livet på mange måder har været en udfordring, men også med fuld fart på.
Tiden i forlagsbranchen har lagt kimen til en anden drøm. Drømmen om at starte sit eget forlag.En dag får hun en henvendelse om at udgive en børnebog
– og det må prøves.
Så er der fart på. Karina beslutter sammen med sin gode veninde og samarbejdspartner Annette Sørensen at starte Rydendahl forlag, som går i luften i efteråret 2016.
En drøm er blevet virkelig.
”Jeg mærker, jeg lever, når jeg gør noget, og jeg synes, man skal gøre noget, der skræmmer en.
Man kan blive presset til at gøre noget. Jeg ser mit forlag som et hjul, der ruller af sig selv – det skubber mig uden for min komfortzone”
Min stil
……men, jeg er jo meget blandet.
Nogle dage fuldstændig naturel, andre dage i høje hæle.
Jeg prøver at være ægte, at være mig.
Mit bedste eje
Jeg er ikke sådan en, der binder mig til mine ting – har mange gange hevet mit iv op med rode, så..
Min vielsesring. Symbolet på den ubetingede kærlighed, jeg oplever mellem min mand og mig.
Hvis det ikke havde været for hans kærlighed, havde jeg ikke været her i dag.
Yndlingssteder i DK
To steder:
Svigermors sommerhus i Nykøbing Sjælland og stranden ved Vesterhavet ved Lemvig.
Her kan jeg finde søpindsvin – sten og ro.
Skønne rejser
Sydfrankrig – Provence
Min bedste beslutning
Den må jeg tænke over….
Jeg har taget mange – kan faktisk ikke vælge en.
Glæden i min hverdag
Min evne til at glæde mig over alle de små ting!
Som at følge årstiderne, gå og glo ned i jorden og se detaljerne – naturen.
Jeg kan hele tiden vende livet om – det kan være svært, men se, hvad jeg har her
Når hverdagen bider
Så har jeg min tro. Når den virkelig bider, så beder jeg. Så kan jeg give slip og får tilliden til, at det nok skal gå.
Min mor siger: ”Jeg kender ingen som dig, der kan rejse sig igen.”
Selvforkælelse
Så giver jeg mig selv lov til at bestille en rejse…..
Læse bøger. Jeg læser og hører (lydbog) mellem 30 og 45 bøger om året.
Taknemmelighed
Jeg er taknemmelig for alt.
Udfordringer, de kræver jeg tager stilling – og så rykker jeg mig.
Jeg er taknemmelig for, at jeg har så mange mennesker omkring mig.
At jeg bor i Danmark – vi har det godt.
Hvad vil du kunne sige til dig selv, når du er 90 år
Det tænker jeg tit på – det driver mig.
Jeg vil ikke fortryde eller sidde og brokke mig.
Det råd, jeg selv efterlever
…….Jeg har jo mange.
Man kan, hvad man vil – man må kæmpe for det.
Pippis ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt” – og så er det ikke verdens undergang, at jeg ikke kan.
Og så skal man ikke være så bange for at søge efter det guddommelige, Gud – og gøre det på den måde, der passer bedst til en.