Bekymringer og ro

 

Ro og bekymringer….
Hænger det sammen? Ja, fordi for mange bekymringer vil styre dit liv.
Jeg vil opfordre dig til at skære ned. Skære ned på bekymringer og sætte optimisme og tro på muligheder i stedet.
Det betyder ikke, at du skal være ligeglad med alting, nej du skal blot tjekke dine bekymringer, inden du lader dem fylde
– først i tanker, så i følelser og dernæst i dine handlinger.

 

Jeg coacher i øjeblikket en del unge, der lader bekymringer fylde så meget, at de har svært ved at samle sig, tro på sig selv – i denne tid handler det ofte om eksamen.
For disse unge fylder frygten for ikke at slå til, ikke have forberedt sig ordentligt og frygten for at skuffe. Skuffe sig selv og andre.
Andres forventninger bliver indimellem til bekymringer.
Når jeg så spørger ind, så har disse unge forberedt sig langt over det, nogen vil forvente af dem. De kan deres stof, de er dygtige og alligevel, så sidder bekymringen som en altoverskyggende byrde i deres tanker.
Nu er du, min kære læser, måske ikke i eksamensalderen som sådan. Alligevel så møder vi voksne ”eksamener” hele tiden.
Det kan være i forhold til job, nye udfordringer, ønsker om forandring.
Hvad nu, hvis – følges sjældent af et ”det går godt”.
Det er ødelæggende og tidsspilde at bekymre sig om noget, man ikke aner noget om – nemlig fremtiden.
Hvad nu hvis – tanker er de tanker, der fylder i forhold til noget, der ikke eksisterer endnu.
Så er der endvidere to slags bekymringer. De bekymringer over ting, du ikke på nogen måde har magt over,
og så de, du rent faktisk kan gøre noget ved.

Mark Twain, 1835-1910, har bl.a. sagt:

”Alle vil udvikling men ingen vil forandring”
”Jeg har haft masser af bekymringer, – der var dog ikke mange, der blev til noget”

Jeg synes, der er en sammenhæng mellem de to citater.
Mange gange er det bekymringer, der skaber frygten for forandring.
Vi ved, hvad vi har – ikke hvad vi får. Så er det nok bedre at være statisk, fordi hvad nu hvis…..?

En ofte plagende bekymring, som i den grad er ødelæggende for både udvikling og forandring – og for den, der tænker den.
“Slår jeg til? Er jeg god nok?”

Hvor tit tænker mon du den tanke?

Tænker du tanken, så tænk den til ende.

Hvad er det, der gør, at du ikke er god nok – slår til ?
Hvad skal der til, for at du er god nok?
Hvilke kvaliteter har du, som er gode, og som du inderst inde er stolt af?
Er andre, der kan det samme som dig, gode nok?
Hvad tænker andre mon om dig?
Er det en hvad nu, hvis – tanke, der har spiret til tanken?

Vend det om og fortæl dig selv, at du er god nok, fordi…..
Sig højt til dig selv:

“Jeg er god nok, fordi…..”

Til sidst kan du skrive en liste over dine bekymringer.

Hvilke kan du ikke gøre noget ved, fordi de ligger uden for din indflydelse?
Hvilke kan du aktivt gøre noget ved?

Så er der “bekymringskassen”. Det er et enkelt redskab. Find dig en lille kasse, kagedåse eller æske.
Hver gang du har en bekymring, så skriv den ned på en lap papir. Læg den i din “bekymringskasse” og lad den ligge der et stykke tid.
Hver 14. dag eller en gang om måneden, kan du tjekke dine bekymringer. Hvilke er ikke bekymringer mere?
Smid dem ud.
Er der så indimellem en, der hænger ved, så kan du lave øvelsen:
Er det noget, du aktivt kan gøre noget ved?
Er det ikke, så smid den ud.
Er det, så læg en plan for, hvad du vil gøre.

Det kræver øvelse, tid og erkendelse at få bugt med sine bekymringer.
Arbejdets løn er ro. En ro, der vil give dig styrke til at møde fremtidige bekymringer med fornuft og afklaring.
Hvad giver dig mest livskvalitet – bekymringer eller ro?

Jeg tror på ro.