Findes der en kvinde…..
Fandt du noget at betages af i sidste uge?
Tager du det videre med i hverdagen?
Måske – gør du det. Til lykke med det.
Dette blogindlæg skal også handle lidt om betagelse.
Betagelse af et andet menneske – en anden kvinde.
Vi sammenligner ofte os selv med andre. Ofte andre, der klarer det hele lidt bedre, end vi synes, vi selv gør.
De har lidt mere overskud, succes og ser måske endda lidt bedre ud, synes vi.
Kvinder, der klarer hverdagen – som vi ser det – helt fantastisk.
Det kan også være en kvinde, der har egenskaber og en fremtoning, som tiltaler dig.
En kvinde, som har et sind og en udstråling, som inddrager andre på en positiv måde.
Findes der en sådan kvinde for dig?
Hvis der gør, så skriv hendes navn ned på et papir.
Lav så en mindmap over, hvad det er, der imponerer dig.
Har hun specielle fortrin frem for dig, mere frihed, penge, osv.?
Hvad er det ved hende, der gør, at du beundrer hende?
Hvad gør hun – for andre, for sig selv, som du ikke kan?
Ville du gerne være i hendes sko?
Hvad er der da ved det? Hvad ville det betyde for dig?
Ville du skulle give afkald på noget, for at være hende?
Måske hun bare er beundringsværdig, uden at du har lyst til at være hende.
Måske er hun et forbillede, du holder af.
I næste boost går jeg videre med disse tanker.
Hvis du har lyst, så send mig et par ord om dine refleksioner.
Jeg vil så bruge dem i et kommende indlæg.
Skriv, hvis du vil være anonym.
Send din refleksioner til: kontakt@oddecoaching.dk