5 ting døende fortryder – en god bog
De fem ting døende fortryder mest – af Bronnie Ware.
Hvorfor dog sådan en bog?
Fordi den faktisk ikke er trist, men derimod kan give os lidt at tænke over – inden vi er døende.
Bronnie Ware har blandt meget andet arbejdet i Australien med døende mennesker. Hun var plejer – dvs. hendes job var at servicere, lytte til og pleje døende mennesker – oftest i deres eget hjem.
Det var mennesker, der stadig var en aktiv del af livet, på lavt blus, et blus, der blev mere og mere svagt for til sidst at slukkes.
Hvad er det, de fortryder?
Der er fem gennemgående udsagn:
- Jeg ville ønske, at jeg havde haft mod til at leve et liv, hvor jeg var tro mod mig selv.
- Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så meget.
- Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser.
- Jeg ville ønske, at jeg havde holdt kontakten med mine venner.
- Jeg ville ønske, at jeg havde tilladt mig selv at være lykkelig.
Alene udsagnene giver mig noget at tænke over – mon ikke også du er i gang med at reflektere?
Bogen, kan jeg så meget anbefale. Vi følger bl.a. Agnes, Ruth, Grace, Anthony, Florence, John, Pearl, Charley, Josef, Elisabeth og Jude.
Alderen er fra 30 år til 94 år. Deres historier griber en, fordi det er helt almindelige og derved specielle mennesker med vidt forskellige indgange til og betingelser i livet – og dermed også til døden.
Og Bronnie Ware har fanget kloge og tankevækkende ord og reflektioner.
Pearl, en terminal 63-årig kvinde. Hun var ikke skånet i livet. Hendes mand var død i en ulykke, og hun havde mistet sine eneste datter, da denne som 8-årig fik leukæmi. Sorgen var forfærdelig, og den var der endnu, nøjagtig som kærligheden til den lille pige. Pearls livssyn gav hende mulighed for at komme videre, sideløbende med sorgen.
I samtalen med Bronnie sagde Pearl:
”Folk spiller altid offerrollen, men hvem narer de? De snyder kun sig selv. Livet skylder dig ikke noget. Det er der heller ikke andre, der gør. Du skylder kun dig selv noget. Så den bedste måde at få mest muligt ud af livet på er at værdsætte den gave, det er, og at vælge ikke at være offer.”
Senere talte de om at arbejde med det, man kan lide, så arbejdet ikke mærkes som arbejde.
Til det sagde Pearl:
”Nogle gange er du nødt til at tage nogle skridt baglæns for at få tilløb, inden du springer. Der er så mange misforståelser om penge. De får mennesker til at blive i de forkerte job for evigt, fordi de tror, at de ikke vil være i stand til at tjene penge ved at gøre det, de elsker. Men det kan i virkeligheden være omvendt…..”
Gennem hele bogen får vi, som læsere, så megen indsigt i de tanker, disse mennesker har i deres sidste tid.
Jeg synes, bogen er værd at læse, derfor fortæller jeg om den her på min blog.
For at få en anden vinkel på livet og fortrydelserne fra bogen, bad jeg min mor, Birgit Odde, som er 83 år om at læse den. Birgit har hele sit liv arbejdet med mennesker, som underviser, og hun har altid interesseret sig for det og søgt viden i det, der rører mennesker til valg i livet.
Det blev til en interessant snak en formiddag.
Birgit Odde har reflekteret over, hvad det er, der gør man fortryder, hvorfor man fortryder – og ikke har handlet, mens man kunne.
Du kan læse det nu eller gemme det, til du selv har læst bogen – det bestemmer du!
Jeg vil referere et udvalg af Birgits refleksioner og det, hun lagde mærke til ved de forskellige mennesker.
Birgit Odde:
“Ruth var enke, døende og havde en dejlig familie, der besøgte hende. Ved Ruths dødsleje fik forfatteren tankerne, at når vi erkender døden, får vi mere tilfredshed i den tid, vi har tilbage. Vi drives af, hvad vores hjerte ønsker og ikke, hvad vi har af egoistiske tanker. Ruth døde fuld af ro og kærlighed. Hun havde givet meget i hverdagen, hun var taknemmelig for alt, hvad de havde haft sammen og delt i kærlighed.
Grace, en lille kvinde med et enormt hjerte. Grace fik ikke det liv, hun ønskede sig. Det gav en hende pinefulde tanker. Hun havde dejlige børn, og nu børnebørn, som hun glædede sig over. Hun havde hele livet gjort, hvad man forventede, bl.a var hun blevet i et ægteskab med en mand, der var tyrannisk over for hende.
”Hvorfor var jeg ikke stærk nok? Hvorfor har jeg ikke gjort lige det, jeg ønskede.”
Hun var vred på sig selv.
Hendes ord til Bronnie:
”Du man aldrig nogensinde lade nogen stoppe dig i at gøre, hvad du har lyst til…..”
”Se på mig. Døende! Døende! Hvordan er det muligt, at jeg har ventet alle disse år på at blive fri og uafhængig….
Den kære lille kvinde havde ikke levet det liv, hun selv ønskede.
Så var der John på 90. Han havde ikke haft balance i sit liv. Ville ikke stoppe med at arbejde til trods for sin kones inderlige ønske om, at han skulle gå på pension. Da han endelig havde besluttet, at nu ville han gøre det, så døde hans kone.
Hans identitet lå i hans arbejde.
Det er ikke godt. Man skal have balance i sit liv. Det er for sent at fortryde ved sit dødsleje. Ville han have angret, hvis han ikke var døende – tror det ikke, for han kunne jo have levet anderledes. Det var et valg – et egoistisk valg.
Der behandles skyldfølelse, manglende kærlighed og meget mere.
Der er endvidere 4 ting, Birgit reflekterer over :
- Er der forskel på mænd og kvinders tanker – til sidst?
- Hvilken rolle spiller sindet, og hvad ligger der i fortrydelsen – var man for egoistisk i sit liv?
- Du skal se på de gode oplevelser – ikke alle de dårlige.
- Husk, at det gjorte ikke kan gøres ugjort – det er min (Birgits) pointe. Så tænk dig om, når du vælger. Hvad giver et valg dig – hvad giver det ikke?
Skulle man ikke dø, ville man ikke angre.
De fleste i bogen er gamle, jeg tror ikke, det er det samme i dag. Manden er oftest med i alt til børnene i dag.
Jeg kan godt selv følge den med kontakt til venner – for de dør jo.
Skyldfølelse er gift!
Skyld er gift!”
Birgit Odde