Skip to content

Kvinde med kant

  • Forside
  • Om mig
  • Boostet til dig
  • Portrættet
  • Detaljen
  • Smagen af frihed
  • Blog
  • Kontakt
3. marts 2018 / Portrættet

Portrættet: Annemarie Røndbjerg

 

De fleste kender hende som Rie, eller Gertrud, som butikken hedder. Hun hedder Annemarie Røndbjerg og er 53 år.
Jeg fanger hende ind imellem kunder, glade favntag og smil i et inferno af langborde, stearinlys og en duft af kaffe. Butikken rummer det hele, og det gør Rie også.
Rie er indehaver af butikken Gertrud i Frederikssund. Her sælger hun gamle lækre ting – rustikke og romantiske, kaffe, te og delikatesser. Og så møbler; gamle møbler og langborde. Langbordene laver hun selv. Hun er efterspurgt, travl og lykkelig.

 

Rie blev som ung uddannet sygeplejerske. Arbejdede for dansk røde Kors som sundhedsplejerske i flygtningecentre. Nogle var hun selv med til at etablere. Det var en spændende tid i mødet med de mange fremmede kulturer.

Så skulle en drøm opfyldes og Rie tog uddannelsen som kosmetiker. Derefter kørte hun på fuld skrue med et barn, egen klinik, arbejde som hjemmesygeplejerske og lærer på frisørskolen. Det hele på en gang. Det var hårdt med fantastisk.

“Mit liv har altid haft den bedste alder. Prøve og handle. Så har jeg været lykkelig 99% af tiden”

For 11 år siden åbnede Rie værksted og butik i Skibby. I standsættelse af gamle møbler, senere et udvalg af kaffe og te samt en lille cafe.
Det blev så for et år siden til butikken Gertrud i Frederikssund. Rie kreerer det ene langbord efter det andet. Der er bud efter hende. Private kunder og butikker. I butikken står 3 langborde, der skal stå i en tøjforretning.

“I butikken får jeg det hele med. Det sociale, det kreative og det skabende – det er min livsstil.
Det er ikke et job, men hygge og selvfølgelig også hård.”

  Rie har travlt, er sjældent i ro – og hun elsker det.

Beskriv din stil
Min stil er min livsforståelse.
Jeg har ikke skullet realisere mig selv, men har ladet det komme løbende.
Mit bedste eje
Det er mit hus. Jeg elsker mit hus og min have. Huset, som jeg bor i, har været min oldefars. Tanter, onkler, ja, familien har altid boet der. Nu er det mit, og jeg er ved at renovere det.
Det har altid været familiens samlingspunkt, og det vil jeg videreføre.
Mine yndlingssteder i Danmark
Vestkysten. Helt sikker Vestkysten. Fra Saltum til Lønstrup – ja, alle de små byer der. Lyset og naturen. Det er fantastisk.
Min bedste beslutning for mig
Mhm – jeg har mange gode – synes jo ikke selv, de har været skelsættende, fordi jeg aldrig lader tingene gå op i en spids. Jeg er jo et handlingsmenneske. Måske det, at jeg faktisk handler på tingene.
Glæde i min hverdag
Alt – når mine piger hygger sig med hinanden. Det er fantastisk at se sine børn lykkelige.
Vores familieskab – min mor, kunne ikke klare mig uden hende.
Når hverdagen bider 
Så prøver jeg at vende det om. Vende det med mig selv. “Det er jo det her, jeg kommer videre af,” tænker jeg. Det er her, jeg lever. Jeg har været gennem så meget – så jeg tror bare, det gør, at jeg tænker: “Ja ja, det klarer jeg også”.
Når jeg skal forkæle mig selv
Så sidder jeg i sofaen med mine piger eller går på loppemarked.
Taknemmelig?
For alt – for hver dag, for at have et godt liv. Det, jeg giver, kommer godt igen. Det, at jeg har så mange mennesker omkring mig, er jeg taknemmelig for.
Hvad vil du gerne kunne sige til dig selv, når du er 90 år?
Hvor har jeg haft et godt liv. Jeg har ikke holdt igen. Jeg har været lykkelig.
Et råd, du selv lever efter
Hop ud i det. Tag nogle chancer.
Gør noget, du ikke er vant til.
Jeg tror på, det er det daglige, der gør os lykkelige, så sæt skub i tingene.

Post navigation

Previous Post:

Boostet til dig: Beslutninger

Next Post:

Smagen af frihed: Lissabon

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Seneste indlæg

  • Kvinder – kæmp
  • Forstå og slip
  • Mere dans….
  • Novembertanker
  • Stærk Overgang
©2023 Kvinde med kant - Powered by Simpleasy