Skip to content

Kvinde med kant

  • Forside
  • Om mig
  • Boostet til dig
  • Portrættet
  • Detaljen
  • Smagen af frihed
  • Blog
  • Kontakt
28. februar 2020 / Smagen af frihed

En stupa i Malaga

I Malaga står en stupa…

Midt imellem gamle, hvide huse står den.
Man kan allerede se den oppe fra vejen – den gyldne kuppel mod den blå himmel.
Det er lidt fortryllende.

Jeg har været på ferie med min elskede. Midt i februars blæsende regnvejr, har vi nydt det i Malagas varme.
Sol, nydelse og frihed – fantastisk. Et vingesus, der sætter sig i den matte vinterkrop og bringer liv, inspiration, viden og ikke mindst ro. Viden om, at foråret kommer – snart. Ro til at tænke og dermed til muligheder.
Jeg elsker det. Disse små afbrud i hverdagen. Jeg vil gerne have mere, flere …..

Malaga by – en af mine yndlingsbyer
Ronda, kløften  – den smukke natur
Frigiliana – der må vi altid til.

Så er der Benalmadena – den gamle del af byen. Her ligger den buddhistiske stupa, Europas største.
Stupaen er 33 meter høj og næsten 26 meter bred.
I 2003 blev den indviet, og indvendig er den dekoreret af nepalesiske kunstnere.
Den er så smuk. Den er et besøg værd.
Og der sker noget med en, når man er der. Buddhist eller ej. Ro, ærbødighed og er man heldig så refleksion over livet – de, for en selv, sande værdier. Man kan ikke lade være med at tænke efter, synes jeg.

Det siges, at går man rundt om en stupa, med urets visere, så vil ens ønsker gå i opfyldelse.
Det er fascinerende at se alle de mennesker tage turen rundt.
En kvinde med et net over skulderen i badesandaler klaprer rundt. Ægtepar med hinanden i hånden. Enlige, unge, børn i klapvogn og gamle. De tager ruten med et ønske i hjertet, i tanken, som de gerne vil have opfyldt.
Det er her, der sker noget. Man tænker intenst på et ønske, håber det går i opfyldelse og flytter dermed tanker fra udfordringer til muligheder. Man mærker, hvilke ønsker, der betyder mere end andre og opnår dermed en klarhed. Det er på en måde en magisk oplevelse – der i solen med skæret fra den kridhvide stupa i følgeskab med andre mennesker, der fokuserer på netop deres.
I stilhed. I ærbødighed. I håb.

Hjemme har jeg nu min lille Buddha i ”guld” – lavet i Nepal, og om ikke andet, så minder den mig om et skønt øjeblik og et ønske, jeg gerne vil nå.

Post navigation

Previous Post:

Realistisk?

Next Post:

Kvindernes kampdag

Seneste indlæg

  • Kvinder – kæmp
  • Forstå og slip
  • Mere dans….
  • Novembertanker
  • Stærk Overgang
©2023 Kvinde med kant - Powered by Simpleasy