Et smut – en oplevelse
Trænger du til en lille tur – en forlænget weekend, uden store udgifter, så har jeg et tip til dig.
Silkeborg
Jeg var der i forsommeren – kunne sagtens tage dertil igen i efteråret.
Jeg har aldrig tidligere tænkt Silkeborg som andet end en pæn by i Jylland – og så selvfølgelig Himmelbjerget.
Himmelbjerget har jeg besøgt så mange gange som barn. Jeg kan stadig se mine bedsteforældre for mig på en bænk deroppe skuende ud over det smukke landskab. Gudenåen snor sig, og så er der alle søerne med hedeklædte skrænter og hjuldamperen Hjejlen, Mågen eller hvad de nu hedder alle sammen.
Det er faktisk så smukt et landskab – Silkeborg ligger midt i. En lomme af natur og skønhed.
Befolkningen er langt fra den bohemeagtige hippietrend, som jeg nævnte i mit indlæg om Tarifa.
Men det er lige meget – for de har noget andet, de mærker jorden under deres fødder.
Og så er der så meget at se i Silkeborg.
Der er Arnakkekilden i parken ved Kunst Centret Silkeborg Bad.
Her flyder kold og jernholdig vand ud i overflod. Det var her man i 1800-tallet oprettede Kurbadeanstalten, som brugte det helsebringende vand. Dette langt op i vor tid. Nu tapper Carlsberg løs af vandet, så vi alle kan købe det, hvis vi ikke lige er der selv og kan stikke munden ind under en livgivende stråle, som dog ikke smager af det bedste.
Kunstcentret er værd at se – og ligeledes Jorn Museet i byen.
Her mødte jeg en ildsjæl. Jeg deltog i en rundvisning på Jorn Museet. Fra ,at jeg ikke var helt vild med Asger Jorns billeder, blev jeg fanget i en forståelse for hans kunst; hans tanker, hans baggrund, hans levevilkår og det budskab, han ville sende. Tænk, at man på en time kan få så meget indsigt – sådan en hel almindelig dag i Silkeborg.
Der er Aqua, hvor du både kan ro, se og lære om dyrelivet – godt til børn.
Endelig er der jo Tollundmanden, som kulsort ligger til skue på Silkeborg Museum, som en lille bitte skrøbelig mand. Jeg fik lidt ondt af ham. Hvad der end var hændt ham, så ligger han stadig der lidt sammenkrøbet, som om han hellere ville være et andet sted, end der, hvor folks nysgerrige blikke søger fortiden i hver en krog af hans tørre legeme.
Derefter trænger man til kaffe.
Kaffen kan du få i Nygade oppe i byen. Der tager Vibeke Johansen imod i Kaffekanden, en hyggelig cafe. Vibeke er en kvinde, der vil og gør. Derfor Kaffekanden.
Vibeke syntes, der manglede en kaffebar i byen, hvor man både kunne købe chokolade, kaffe osv. og så samtidig få sig en kop kaffe. Altså kaffe med kage, selvfølgelig.
Lækre uimodståelige kager – spist i en hyggelig atmosfære med en god kop kaffe til.
Hoteller, restauranter og hyggelige barer er der masser af
– så kede dig og være sulten?
Det er ikke i Silkeborg.
Bare et lille tip her med en smag af frihed.