Ferie – hele året?

”Ferie er, når du åbner dit sind og slipper glæden fri.” Pige 10 år.

Jeg har brugt det før, citatet her.
For nogle år siden talte jeg med børn om ferie. Hvad var ferie for dem? Der kom mange fantastiske tanker, som gav mig noget at tænke over.
Særligt dette.

”Ferie er, når du åbner dit sind og slipper glæden ind.”

 

Nogle mennesker har det der udtryk i øjnene, der viser, at de ser og overkommer det, de møder. På deres måde.
Jeg har en kollega, som har det der.
Hans liv har ikke kun været sorgløst, men selv ved opgaver, hvor han tænker, at det er uoverskueligt et sted, og vi andre siger det højt, ja så siger han:
”Det bliver godt.” Så sker der noget ved omgivelserne. Surheden aftager, og man tænker. ”Vi prøver.”

Nogle dage er det selvfølgelig lettere end andre at lukke glæden ind. Det er klart.
Et livssyn handler bare om mere end det. Hvordan ser du på livet? Det er her, man kan vælge at åbne sindet.
Det kræver øvelse – for nogen. Andre har det i sindet fra den dag, de lukker øjnene op til denne verden. Fattigdom, svigt til trods.
For nogen slukkes glæden. For andre kommer den – med tiden og troen. Troen på det lyse. Troen på håbet, på kærligheden, på livet.

Vi bestemmer ikke selv, hvad vi møder på vejen. For nogle mennesker fylder stenene – for andre blomsterne i vejkanten. Sådan er det.
Men, hvis vi nu egentlig har det meget godt – som de fleste i Danmark har det, ja, så kan vi åbne sindet og give os selv lov til at slippe glæden fri.
Det handler lidt om fokus.

Hvor er dit fokus, når du ser dig omkring? Hvor er dit håb, din tro på livet?
Hvad kan du være virkelig glad for?

Bøj dig ned og saml et par sten fra din vej op.
Hvilke af dem kan du kyle væk. Hvilke er i virkeligheden bare irriterende mere end fatale? Hvilke er sorgfyldte, men uden din indflydelse?
Kan du parkere dem? Acceptere, de er der og så lægge dem lidt væk og give plads til at lukke glæde ind?
Se så på blomsterne i vejkanten. Er der nogle, du ikke får plukket? Hvilken buket af blomster skal stå i din stue – i dit sind?

Ferie – ja, der holder vi jo pause fra hverdagen. Arbejdet ligger stille, bekymringer slippes lettere, når vi har fjernet os fra dem, gerne fysisk.
Vi skal ikke noget i en ferie, vi bestemmer selv. Ingen arbejdsgiver, ingen bestemmelser fra andre. ”Pyha. Endelig ferie.”

Tænk, hvis vi også siger vores strengeste arbejdsgiver fra – os selv.
Hvis vi slipper bebrejdelser, fordomme og sejlivede standpunkter – og åbner op og lader glæden komme til!
Nogle gange skal vi lidt væk for at gøre det. Ofte er en lang gåtur nok. Ofte er det en beslutning, der skal tages – af os selv.

Jeg vil gerne have ferie hele året – i mit sind. Jeg prøver. Øver mig.
Jeg vil slippe glæden fri og åbne op for mit sind. Jeg er taknemmelig, når det lykkes.

Hvad med dig? Ferie? Glæde? Det ønsker jeg for dig.