Ser du sløret?
Jeg hiver sløret af. Når jeg kan, altså. Det slør, der dækker for glæden taknemmeligheden og udsynet. Udsynet til muligheder, men også til klarsynet, indsigten.
Når jeg kan….
I vores skønne sommerhus på Falster har jeg en plakat i ramme. Den hænger over sofaen. Det er en kunstplakat af Heerup. ”Sommer hele året” står der på den, og så er der sommerfugle og blomster. Dens ramme har været for stor. Det har irriteret mig, så en dag købte jeg en ny med de præcise mål.
”Det er underligt, som billedet ser meget mere klart og tydeligt ud i den nye ramme,” sagde min datter.
Det havde jeg godt lagt mærke til. Undret mig lidt over, men det var det.
Den gamle ramme fik nyt indhold efter besøg på Louisiana og købet af en kæmpe plakat med Frida Kahlo.
Jeg er meget fascineret af netop Frida Kahlo. Selv mine meget små børnebørn ved, hvem hun er.
”Det er Kahlo,” siger de og peger på hende. Jeg er fascineret af hendes liv. Hendes styrke i en svag krop.
Hendes kærlighed og hendes provokation til den omverden, hun befandt sig i. Hun turde, hun levede. På trods.
Det var også hende, der løftede et slør for mig i dag. Jeg gik forbi rammen, smilte til hende og strøg hen over billedet, da jeg så en lille skramme i glasset nederst.
Jeg gned lidt i det og opdagede, at der sad et stykke film af en art hen over billedet, glasset. Det havde jeg ikke set. Jeg tog det af, og straks så Frida på mig med meget klarere øjne end før.
Det er altså ikke så underligt, at også Heerups plakat, nu fremtoner meget mere klar i sint nye ramme end før i huset på Falster.
Filmen er pillet af og dermed det slørede udtryk.
Mhm – er det ikke sådan, at vi indimellem lige skal se vores verden efter. Har vi husket at tage den sidste slørende film af? Den er måske sat til at beskytte, men hvis vi glemmer at fjerne sløret, så ser det hele ikke så klart ud.
Det slog mig, mens jeg betragtede det, nu klare billede af Frida Kahlo, at indimellem er livet sløret. Dets værdier, dets muligheder og dermed vores muligheder. Der kan være ting i livet, vi helst holder sløret, for at kunne leve, men ofte er det der bare som en begrænsning.
Når man løfter sløret, så bliver ting tydelige, og vi forstår meget mere.
Det første, vi må gøre, er selvfølgelig at finde sløret, finde snippen, så vi kan fjerne det. Det kræver tid og tanke. Det er en god øvelse lige at se efter, om der er noget, der kan løftes. Når vi ønsker noget, og det ikke føles ligetil, ja, er det så, fordi vi ikke ser klart? Måske! Jeg har et par slør, der skal ses efter, skubbes til side. Lidt som en forårsrengøring eller som nu i dag, hvor jeg skubbede lidt sne til side og så en erantis i min have.
Vi går mod foråret, selvom det ikke lige nu føles sådan. Det er derude. Lige om hjørnet.
Jeg ved det, selvom jeg ikke lige kan se det.