Lykkelig – ja

Jeg sidder sådan en mørk morgen klokken 6.30 i en togbus.
Mens jeg stirrer træt ud i mørket og aner lidt lys i horisonten, slår det mig, at jeg nok lige nu er det lykkeligste, jeg nogen sinde vil kunne opnå at være.
Jeg har dem, jeg elsker.
Jeg deler mit liv med den dejligste mand.
Vi elsker hinanden, har delt det meste af livet og har både kærlighed og gnist tilbage.
Mine forældre er stadig en stor og vidunderlig del af mit liv.
Børnene er blevet voksne. De har gode tilværelser, er stadig tætte, kærlige og omsorgsfulde, og vi ses ofte.
4 børnebørn, som hver og en er en kilde til glæde og lykke.
Jeg har mine kære brødre, skønne venner og trofaste veninder.
Samtidig har jeg et job, jeg er glad for.
Jeg har gjort en drøm virkelig ved at udgive min roman og starte denne blog.
Jeg nyder de stille stunder og dem fuld af liv.
Jeg har et godt liv. Jeg bliver aldrig mere lykkelig end nu.
Det er en god erkendelse at tage frem – sådan en træt og mørk morgen,
der ellers godt kan byde på andre tanker.

Det betyder jo ikke, at jeg står stille.
Der er da masser af ting, jeg vil gøre, lave om på, udrette og tilstræbe.
Alligevel har jeg den dybe lykke netop nu.
Det er bare en erkendelse, jeg ikke må glemme…
Hvad med dig?
Hvad er du lykkelig over?
Giv det lige en tanke.