Boganmeldelse

 

 

”KROP OG ÅND – OG MENINGEN MED LIVET –Samtaler om sport og spiritualitet” af Bente Klarlund Pedersen og Mikkel Wold, Gyldendal, 2018

 

 

Jeg har med stor begejstring læst denne bog, og jeg vil anbefale den til dig, der tænker over livet, samfundet og undres over, hvilken ånd og tanke, der præger nutidens mennesker.

Når jeg læser mine noter igennem, er det svært at vælge en vinkel til denne boganmeldelse.
Ikke fordi den er forvirrende i hverken opsætning, budskab eller tematik – nej, fordi jeg synes, det hele er vigtigt – og nok også fordi mine kæpheste bliver repræsenteret – side for side.
Jeg vil her kort beskrive det, jeg oplever som centralt i bogen.

Først og fremmest er det spændende, at det er en præst og en læge, der deler ud af tanker, erfaringer og budskaber. Der er ikke noget missionerende over bogen, men den sætter, i hvert fald hos mig, så mange tanker i gang, hvilket i sig selv måske er en mission for forfatterne.

”At undres er måden, hvorpå man føres til det harmoniske og det, der er meningsbærende.” s. 154 ø.

Krop og ånd hænger uvilkårligt sammen ved menneskelig dannelse.
Dybest set er vi blevet vores eget projekt. Der skal mere og mere til, før vi oplever suset i os selv, og vi tyer ikke nødvendigvis til det åndelig sus, som kunst og erfaringsskønhed kan give os, vi vil mærke suset i kroppen. Derfor dyrkes sport i ekstrem grad – også af almindelige mennesker. Vi træner til det ekstreme, marathon, triatlon– eller søger udfordringer ved elastikspring og lign.

Vi har en ”sundhedisme” (s.42), som herser over vores levemåde, og som i ekstremer kan være nedbrydende for såvel krop og sjæl, men som også gør os dømmende over for de, der ikke deler denne isme.
Dette går ud over vores empati i forhold til de mennesker, der bliver livstilssyge.
Vi dømmer og fordømmer.
Vi dyrker kroppen nærmest religiøst, og derved opnår vi fravær af stress og bekymring.
Suset giver følelsen af frihed.

Side 60, Mikkel Wold:
”Friheden er betingelsen for erkendelsen af sandheden….. Den psykiske ufrihed binder tanken og gør ideer til ideologier. Ideologier tåler ikke modsigelser. Ideer tjener til at finde sandheden, ideologier tjener til at fremme bestemte meninger og holdninger.”

Så, hvor frie er vi egentlig – og hvor lykkelige?
Man skal være modig for at være fri: ”Alligevel er den, der følger sin overbevisning langt mere fri end den, der følger flokken eller endnu værre, som blot er ligeglad.” s.61

Samtidig er der sket en afmatning af ånden. Ting i livet skal have nytte.

”Vores dannelse er blevet reduceret, den er blevet til et system, en ideologi om effektivitet og nytte. Det er forhåbentlig kun en overgang.” s. 155,n.

I denne nyttedyrkelse skal vi passe på, at vi holder fast i vores rødder og ikke bliver historieløse, at vi dyrker dannelsen og ånden, så det numeriske samfund ikke bliver statisk og dermed åndløst.
Emner som stress, lykke, tro, Gud og vestens dyrkelse af østens tro og ideologi diskuteres.
Det beskrives, hvordan vi tager det, vi kan bruge, fra de østlige ideologier, sådan at det faktisk bliver hult og værdiløst. Vi dyrker kun det, vi umiddelbart kan se som nyttigt for os. Vi mediterer, så vi kan mærke os selv. Vi glemmer bare, at der er andre rundt om os. Vi er ikke verdens centrum, og tankerne bag tidlige tiders ideologier er tænkt som gældende i et fællesskab- som en isme med ro, balance og barmhjertighed – over for vores medmennesker.

 

”Det folkefærd, der mister sansen for historien, for naturen, det musiske og det åndelige, vil gå til grunde før eller siden…….Længslen efter sammenhæng er lige så stærk som længslen efter mening, og de to forhold er indbyrdes forbundne.” s. 123 +124

Mine tanker.
Jeg kan så meget anbefale dig at læse denne bog. Den giver anledning til undring.
For jeg ser netop ofte mennesker, som rodløse i et liv, hvor alt omkring dem skal være nytterigt. Ved nytte menes, det skal kunne bruges til noget – heri ligger værdien.
Alt skal have mening, det mener jeg også, men begrebet meningsfuldt er bredt. Vi kan lede efter meningen med livet, med et fællesskab, økonomi og skønhed.
Hvis kunst og æstetik, for ikke at nævne de ting, der kan have affektionsværdi, bliver sekundære i tilværelsen, mener jeg, at livet bliver overfladisk.
Ro og balance er centralt for mig, hvis jeg skal se gennem samfundets strømninger, støj og skiftende ideologier.
Denne bog skubber til samfundet – og til mig.
Jeg tror også, den vil skubbe til dig.