Novembertanker

De dage, hvor drømme og mål pludselig virker fjerne, måske endda ikke-eksisterende, ja, de når vel os
alle indimellem.
De kan komme pludseligt.
Sådan har jeg det også – indimellem.
Det hele glider på en måde lidt fra hinanden. Tanker om at slippe alt det, jeg brænder for at lave, håber på at nå, svæver og tager fat, så jeg lammes en anelse.
Historier dukker op og spøger drillende. 
Så går jeg sådan lidt fortabt i sjælen rundt en tid. 

Jeg tror, det er ok. Måske endda meningen.
For historierne er mine historier, tolkninger og tanker. 
Lige så pludseligt vender jeg tilbage.
Det kan være en sang, en kærlig sms, en solstråle i mit vindue.
Så lige der indser jeg, at jeg ikke må slippe hverken drømme, ønsker eller mål. Brændpunkter i min kreativitet. Jeg indser også,  at det er jo mig, der må handle på mig selv og mine mål.

I gang igen og mærke glæden. Finde ideen og inspirationen. 
I tiden, hvor jeg har ladet ting ligge, har jeg haft fred til at tænke, mærke, hvad det er, jeg savner.
Måske er noget virkelig lagt til side, lagt bag mig. Det vigtigste er der endnu. Lever inden i mig, i tanker, i mål og drømme.  Jeg mærker det, blot ved første tanke. 
November – snart er du ude. Jeg er videre, som året, der kommer.
Jeg ved, jeg er.
Jeg er og vil.