ODDE COACHING, det er mig
I dette indlæg vil jeg reklamere lidt for mig selv. Det vil jeg selvfølgelig for at gøre opmærksom på, at jeg gerne coacher dig, der gerne vil rykke lidt i livet.
Jeg coacher både børn og voksne og ofte en del unge, der ønsker eksamensro.
Vi kommer til mange eksaminer i livet, i vores livsfaser, roller, jobskifte og selvfølgelig uddannelse.
Hvordan, du møder dine eksaminer i livet, får betydning for dig på flere planer.
Jeg coacher hvert år mange unge mennesker, som alle har det til fælles, at de ryster ved tanken om eksamen. Altså bare ved tanken om …..
Når jeg så lytter til deres bekymringer, så er der de sædvanlige worst case- scenarier om, at klappen går ned, man glemmer alt osv.
Det, der desværre også går igen, er en svag selvforståelse.
De fokuserer så meget på, at de ikke slår til, ikke kan alt (udenad), ikke er så god som alle andre, ikke lever op til deres eller andres forventninger.
Det fylder så meget, at de ikke ser deres egne styrker.
Det er en befrielse for dem, når vi kommer gennem deres monstre, og når de pludselig ser sig selv udefra, ser, hvordan de ulogisk dømmer sig selv,
og slet ikke får øje på de mange styrker, de har.
Når vi i livet møder en ”eksamen”, reagerer vi forskelligt.
Nogle mennesker stopper ved drømmen og målet, altså stopper, før de træder det første skridt hen mod en forandring i livet.
Dette blot, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne, ikke tror på dem selv eller bliver for usikre på om forandringen er bedre end det, de kender.
Det er lidt som, når vi har en gammel stol, som vi ikke vil af med.
Så bliver vi siddende i den gamle stol, tænker at den trænger til at blive malet, men kan ikke tage beslutning om, hvilken farve, der skal i spil.
Stolen giver daglig anledning til spekulation. Måske dækker vi stolen til med et tilfældigt tæppe, sætter en pude i eller flytter lidt rundt på stolen.
Helt tilfredse bliver vi ikke – men sæt nu vi vælger forkert, i vores farvevalg, til stolen.
Hvad vil det ikke koste os?
Lidt besvær, måske, men vi kan vel altid male stolen igen…..
Det er dig, der har svarene, når du coaches. Det er mig, der lytter til dig, både til det, du siger og det, du ikke siger.
Jeg stiller spørgsmål. Sammen åbner vi dit sind – og dermed nye døre, nye erkendelser eller bare erkendelser, du har set men gemt eller glemt.
Jeg udbyder individuelle coachingsessioner.
Min nye hjemmeside www.oddecoaching.dk er jeg så glad for og stolt over.
Dygtige Laurra Coco Lillsø har lavet den, og den er blevet , som jeg gerne vil have den.
Her kan du se alt det, jeg tilbyder. Jeg håber, du vil gå på opdagelse, og måske er der noget for dig.
Du kan kontakte mig på kontakt@oddecoaching.dk. Send mig et par ord og dit telefonnummer, og jeg vil kontakte dig.
Bedste hilsener Bodil