Ser du?

 

Har du banket på og åbnet døre – her I sommeren?
Du er måske i gang og har endda også lukket nogle døre.
Det er godt at huske på, at det er dig, der lever dit liv. Ligegyldigt, hvad andre mener, forventer eller kræver, ja, så er det jo dit liv.
Jeg synes tit sommeren, med dens ferie og frirum, giver mig så meget afklaring, energi og forståelse for, hvad der er vigtigt for mig.
Det er så bare det, at jeg skal holde fast i det, når hverdagen sætter ind, og dagene bliver lidt kortere.

En af de ting, jeg ved, jeg ikke kan undvære, det er mine lange gåture. Jeg får tænkt, sluppet tanker og sat en del på plads.
Nogle dage lader jeg tankerne fare. Det er også energigivende.
Det gjorde jeg også forleden. På min formiddagstur på Falster. Samme tur hver dag, og så alligevel flytter naturen sig.
Havet er aldrig det samme som dagen før. Grøftekanterne heller ikke.

Der var kommet røde hyben på de smukke hybenbuske.
Og så var det, jeg kom til at tænke på sangen ”Septembers himmel er så blå” af Alex Garff .
Det sidste vers. Det er august, jeg ved det, men det var en blå septemberhimmel, der lå over mig og en varm sol, der skinnede på de røde bær.
Der I begyndelse af august.

Du får verset her. Det giver faktisk en noget at tænke over. Synes jeg.

Septembers himmel er så blå
At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.
Alex Garff, 1949