Og roen skal være mit budskab…

Det er præcis lyden af stille ro, der vækker mine sanser

Et sommerminde, jeg tager frem indimellem, skal bruges:

Jeg sidder i solen midt mellem Middelhavet og bløde bjerge. Mit blik følger bjergenes bølgende buer, solens stråler på varme hvide huse – for til sidst at hvile på det disede hav, hvor et par skibe har fundet vej.

Og så forfra.

Fred – Ro

Roen har lagt sig inden i mig. Blidt svunget sig ind i hver en del af min krop, hver en nerve, hver en tanke.

Fredfyldt – Lykkelig

Det er så her, jeg fyldes af et altomsluttende overskud. Det er her, jeg ved, hvad jeg vil og skal – og at jeg kan.

Denne helt utrolige klarhed i forhold til livet – mit liv.

 

Det er præcis lyden af stille ro, der vækker mine sanser, min forståelse og dermed fejer hverdagens ofte fortravlede slør til side. Det er her, jeg ved. Ved, hvad det hele er værd – for mig.

Og det er roen, der skal være mit budskab her.

 

 

Ro, fordi uden den, oplever vi aldrig os selv. Vi bliver fortravlede kopier af en, vi inderst inde ikke kender længere, og vi tror på, at det er rigtigt, at udvikling betyder tempo, fremmedgørelse og flygtighed.

Og flygtigheden bliver til ligegyldighed – fordi vi ikke orker at tage stilling eller bruge tid på det banale.

Og det banale bliver pludselig til relationer, stille stunder, fred og ro.

Og så står vi der og forveksler nærvær med tiden i kantinen i vores 30 minutters frokostpause.

Når vi snakker sammen bliver vi enige om, at vi ønsker mere tid. Tid til arbejdsopgaver på jobbet og hjemme. Selvfølgelig også lidt tid til os selv.

Vi fråser i ro, når vi en gang om ugen går til yoga eller har fået et retreat i fødselsdagsgave. Rund fødselsdag, der, hvor vi opdager, at fremtiden ikke længere er uendelig.

Så går vi op i tempo igen – indtil næste yogatime eller retreat.

Hårdt ridset op – og så alligevel

Ja, det er lidt hårdt ridset op, men der ligger sandhed i det. Sandhed for dig og sandhed for mig.
Vi skal tage roen i hverdagen. Prøve at bevare slørene løftet, så vi kan se klarheden, som vi ser den på en feriedag.
Så kan vi lytte til stilheden – og dermed os selv.
Det er muligt. Jo oftere du giver dig selv et pusterum i hverdagen, jo klarere bliver din indsigt i dig selv – dit liv. Med ro finder du det vigtigste ved livet. Den lyd, som fuldstændig forstummer i det fortravlede og tempofyldte samfund.
Her larmer overbevisninger om fremskridtets effektivitet så meget, at vi mister forståelse for det sande.

Giv dig selv ferie i hverdagen, i tankerne – til livet. Fang glæden.

Giv dig selv ro.