Om at turde, livet – og tage det med ind i pensionstilværelsen

Om at turde, i livet –
og følge dette med ind i pensionstilværelsen.

 

Nete Wilken 68

Fra Amager til Skagen – der er langt, og så alligevel ikke. Der er begge steder vand og lys himmel – det meste af året, i hvert fald.

 

Det er en solbrændt Nete, jeg åbner døren for. Hun og hendes mand Claus har lige været 14 dage på Kreta. Men der er mere bund i den farve, som Nete udstråler, end 14 dage på en ferieø kan give os hverdagsdanskere. Det må være solen, vinden og den frie luft i Skagen, der får Nete til at stråle.

Jeg har kendt Nete i 30 år. Jeg har været hendes kollega og gode ven, og jeg kan se, hvordan hun trives.

Nete er opvokset på hjørnet af Milanovej og Italiensvej. Her midt i et sølvbryllupskvarter, som efternøler, trådte hun sine barnesko, her flyttede hun senere tilbage for en stund, i huset på Milanovej, sammen med sin mand, og her blev hendes første datter født.

Inden da var det blevet til en læreplads i guldsmedeforretningen på Gl. Kongevej, senere en handelseksamen ved Nørreport og så jobbet i Hertz Biludlejning i Kbh.’s lufthavn, hvor Nete kørte biler til destinationer i Europa. Der var andre biludlejninger – fx Avis – og så var der Claus, som arbejdede netop der. Det blev begyndelse til deres kærlighedshistorie, og her er der mange kapitler til gode endnu.

For Nete og Claus har aldrig kedet sig sammen.

Smallegade, Islands Brygge, en andelsbolig og så et hus i Ølstykke.
Stewardesse i flyvebådene i Kbh., fotograf hos Stella Nova og senere indehaver af en garnforretning i Frederikssund. ”Så blev den drøm udlevet,” smiler Nete.

Endnu en datter kom til, og huset i Ølstykke blev skiftet ud til et stort hus i Tørslev.
Nete blev vikar på børnenes skole. Var med i alt fra interessegrupper for børn, hvor der blev farvet garn, spundet og kreeret. Nete blev bekendt med skolevæsenet

Så var det, at Frederikssund Private Realskole søgte en afdelingsleder, som kunne etablere en helt ny fritidsordning på skolen. Det kunne Nete, og her arbejde hun i næsten 25 år. Der var altid anerkendelse fra såvel, kolleger, forældre og børn.
Så kom der sten på vejen. For mange sten, og 3 måneder før sit 25 års jubilæum gjorde Nete op med sig selv, hvad hun egentlig ville bruge sit liv på. Det var ikke bekymringer.
Nete sagde stop – og blev hurtigt tilbudt en stilling i et forsikringsselskab – 2 ½ år til pension.

Så var pludselig et helt arbejdsliv gået.

Pension og en lejlighed i Skagen. Fra 240 m2 til 40 m2. Fra vækkeur til frihed.
Nete og Claus har været passionerede samlere. De har rejst til Sverige, købt gode ting, solgt på markeder og lavet et hjem, som ethvert boligblad ville misunde.
Så det var en udfordring at skulle begrænse sig, tælle 200m2 ned.
Simple living.
”Vi ryddede op i alt. Vores ting, vores liv. Vi solgte, gav væk og opmagasinerede.”

Lejligheden i Skagen blev købt i 2005 efter en ferie, hvor stedet slog benene væk under dem.
Siden hen er der kommet et kolonihavehus og et lille hus til.
Huset bliver lejet ud eller brugt til børnene. Kolonihaven er endnu en oase i Skagen.

 

”Vi prøver at bo der et år. Så må vi se. Vi kan altid vende tilbage,” sagde de til hinanden, den dag deres hus blev solgt, og så flyttede de til Skagen.
De er der endnu – og de bliver der.

Ordet frihed dukker hele tiden op, når vi snakker. Friheden til at rejse de mørke måneder væk. Friheden til at gå eller cykle lange ture og møde naturen, både blød og voldsom.

”Hvordan er det at bo i Skagen?”

”Skønt,” lyder det prompte fra Nete. ”Der er flere kyster, natur, hav – det hele. Den blide del mod Østerby og den mere grove del på nordsiden.
Der er et rigt kulturliv. Det bedste ved at være her er friheden, der er højt til himlen.”

Du kan møde Nete i museumsbutikken på Skagens Museum. Her har hun fået job. Hun arbejder, som hun har lyst og er nu med til at beslutte, hvilke varer, der skal købes i forhold til de skiftende udstillinger.

Så er der selvfølgelig også tiden. Tid til at læse, at gøre, hvad man vil.
Tid til at have børn og børnebørn på besøg.
Tid til at besøge børnene.
Tid til at rejse.
Tid til powerdance på hold og fredagsbar for voksne på havnen. Tid til snak og hygge. Tid til at mærke livet – og sig selv.
Tid til frihed.

Min stil
Min stil er vel klassisk med et touch af hør, frihed, sommer og saltvand – sommerhusstemning

Mit bedste eje
Har ikke noget, der er mit bedste eje, men har meget omkring mig, som er det bedste.
Det bedste er det hele, jeg har.

Mine yndlingssteder
Jeg har altid elsket Liseleje strand – ikke den offentlige, den ved Hyllinge Bjergvej.
Skagen, selvfølgelig. Nordstranden. Når man kører de sidste 5 km over Hulsig Hede ind til Skagen. Der fornemmer jeg lyset og friheden.

Mine skønne rejser
Der er vi begge glade for det spanske.
Malaga, Costa Tropicana – der er yndigt.

Min bedste beslutning
Da jeg rejste fra min stilling som SFO-leder.
Den beslutning, at der er andet i livet end en arbejdsplads´ betydning.
Det gav mig frihed. Også det, at en anden sagde: Kom væk – kom herover….

 Glæde i min hverdag
Alt det, jeg har uden for min dør – og inden for døren.
Naturen, jeg bare kan træde ud i. Det er noget særligt.

Når hverdagen bider
Den bider, når jeg kunne ønske, at begge mine piger sad ved siden af mig. Så bruger jeg de sociale medier. Ellers bider det faktisk ikke, heldigvis.

Når jeg forkæler mig selv….
Så forkæler jeg os begge. God mad fra den berømte Slagter Munk.
Eller jeg får ordnet negle hos skagboen Sine.

Taknemmelig?
Jeg er taknemmelig for, at vi har det, som vi har. Økonomi og helbred. Frihed.

Når jeg bliver 90 – eller 100..
Så vil jeg kunne sige, at jeg har levet et godt liv. Der er ikke noget, jeg sådan rigtigt ville lave om.
Jeg er gået nogenlunde glat igennem.

Det råd jeg selv efterlever…
Jeg tror, man kommer langt med venlighed og tolerance.
Man skal selvfølgelig sætte foden ned, så man ikke glemmer sig selv.
Man skal ikke være flinkeskoleagtig. Tro på sig selv og ikke lade andre styre sig.