Dit gode liv
I boostet den 19. oktober skrev jeg om din mulighed for at acceptere det, du ikke kan forandre – og forandre det, du kan.
Det ligger i tiden, at vi skal se på vores liv. Er vi tilfredse, bør vi være det – eller er vi det ikke.
Det er kun os selv, der har svaret.
Ofte lever vi i fuld tilfredshed med de valg, vi har taget, og det liv, vi lever.
Det er lykkeligt.
Når jeg som coach taler om forandring, så er det ikke med tanke for, at du ikke har det godt.
Når jeg skriver Din tid er dit liv -så er det reflektion værd, synes jeg.
Nogle uger begynder med tanken om, at det og det skal overstås, før vi er os selv igen og kan leve livet.
Nogle ting skal vi bare igennem, uden lyst, uden mening.
Det er her, du kan se på forandring.
Tænk på din hverdag. Er der områder, du aldrig vil slippe?
Skriv dem ned.
Er der områder, der dræner dig for energi?
Skriv dem ned.
Tag så hvert område og reflekter over, hvad det er, der dræner dig.
Er der noget du gerne vil forandre?
Hvad skal der til for, at du kan ændre og forandre netop det, der dræner dig?
Hvad skal dit første skridt være?
Hvem skal hjælpe dig?
Beskriv dit nye liv uden energidræberne.
Hvordan vil du der have det?
Begynd eventuel din beskrivelse således:
Mandag den xx 2019.
Mit liv er nu nøjagtigt, som jeg ønsker det……
Når jeg står op om morgenen er det første jeg gør…..
Beskriv så din dag – hvor bor du, hvad arbejder du med, hvilke venner ser du osv.
Slut af med:
Når jeg ligger i min seng, så har dagen været…….Jeg er taknemmelig for…..
Ligger din beskrivelse tæt op ad det liv, du har nu – så vær taknemmelig.
Ligger det langt fra, så se på, hvad du kan ændre – og gå lige så stille i gang.