Ryk lidt ved normalen….

For nogen tid siden fik jeg et blik ind i mangfoldigheden.
Let befriende og med anledning til et af de der smil, man opdager, man smiler, fordi noget bringer det frem.
Noget udefra.

Man får rykket lidt ved normalen, sådan en mandag eftermiddag ved Nørreport Station.
Præcis der i solen på hjørnet ved Frederiksborggade.
Der stod jeg og betragtede, ventede på min veninde og brugte tiden godt til at se.
Se efter – forskellighederne og netop få rykket ved normalen.

Unge og ældre mænd i jakkesæt. Stilige, travle. På vej til møde eller forsinket frokost.
Mødre på barsel med barnevogn og venindesnak – hyggeligt og glædeligt.

Så dukker ægteparret op. Et ældre et af slagsen. Vildt flippede – eller kiksede, vil nogen sige. Jeg tager der ikke lige stilling til netop det, men anderledes, det er de.
Anderledes end de fleste ældre mennesker fra Nørrebro, Nørreport til Skagen eller Åbenrå. Så meget ser jeg da.
Hun har farvet håret – lilla. Hendes jakke er rød og nederdel gul. Han har hawaiiskjorte på og røde shorts. Håret hvidt og viltert.
De går stille, for benene er ikke de bedste.
De holder hinanden i hånden. Jeg tror, de elsker hinanden.

Lidt efter kommer han susende, gamlingen. Trukket ud af et eventyr, Ringenes Herre med hvidt halvt flettet hår, med stok og rygsæk. Hans hår er så langt, at det ses falde ned under rygsækken ved trøjens kant. Tøjet er enormt flippet, men han ved det ikke, tænker jeg. Det er bare tøj. Han er på farten. Ansigtet rynket og øjnene søgende, som leder de efter noget bestemt; eller efter nogen.
Faktisk så kunne man godt tro, at han er en hilsen fra et andet sted, måske en skytsengel, der er faret vild. En vildfaren skytsengel ved Nørreport station.

Tanken strejfer mig, hænger lidt, inden jeg slipper den…..for jeg ved jo bedre. Eller gør jeg? Så er han væk i vrimlen af alle de andre engle eller mennesker.

Og så er der igen nye ansigter, nye individer, forskelligheder……

Tiden flyver og pludselig dukker min venindes smil op i mængden. Ventetiden er slut og godt brugt, synes jeg.

Det er sundt at rejse lidt ud, få nye impulser og blive rystet lidt i sit normalitetsbegreb.
Det er sundt at blive rystet, lige mærke, at alt ikke er sådan, som man lige har tænkt.

Det giver muligheder for at tænke i nye baner.

Jeg tror helt sikkert, det er sundt at ryge ud af normalen – bare engang imellem.
Det hele bliver lidt sjovere og mere farverigt – og det kan der da blive brug sådan en helt almindelig dag.
Se dig omkring, tag imod det, dit blik bringer dig. Det er ofte i øjeblikkene, vi når de små opdagelser i livet.
Opdagelser, som kan give erkendelse.