Tænk, hvis

Hver dag den sidste uge har jeg givet mig selv lov til at gå en formiddagstur.
Bare en time – og så har solen skinnet, fuglene sunget, så man nemt kunne glemme den tid, der jo faktisk er her.

 

Corona har ikke kunnet dæmpe naturen. Kun os mennesker. Vi er blevet dæmpet, lukket ned. Ikke, at vi ikke lever, arbejder eller har nok at gøre hjemme. Der er vi ikke lukket ned. Nej men, vi kan ikke rejse, tage ud, købe… og vi gider det ikke engang. Selv netsalget er dalet. Jeg tror mange, som jeg, går lidt i en boble.

Hvis vi er så heldige, at vi har det godt, ikke har mistet nogen eller vores eksistens, så har vi måske fået tid til at skrue op for tankerne.

Det har jeg.

Jeg har læst opråb fra kloge kvinder, der mener, at dette er chancen for at vende rundt på de værdier, der har præget, taget og blændet os de sidste mange år. At det er tid til at gøre op med et samfund, hvor tempo og vækst – altså økonomisk vækst – slører fornuften og lukker ned for al undren.

Jeg håber, at nye tendenser kan blive trendsættende og dermed få muliggjort liv, der ikke skal markedsføres, men leves.

Tænk, at man inden for få år, har gjort en stor del af verden røgfri. Tænk på, hvordan man har fået folk til at tage afstand fra både røg og rygere. Det er ret fantastisk faktisk.
Tænk så, hvis samme strategi kunne bruges til at gøre noget ved det stressfyldte menneske. Tænk, hvis vi på havregrynspakken, ved kassen i Fakta, bag på busserne kunne se slogans som ”Tid redder liv”, ”Stress er skadeligt for dit helbred”, ”Dit barn har brug for dig”. Tænk, hvis budskabet kunne nå, ikke kun arbejdsgivere, men os selv. Nå ind og røre ved fornuften, så vi kan undres og vælge – frit men med omtanke, hvordan vi vil leve vores liv – og ikke mindst, hvad vi gør ved vores børns liv.

Tænk, hvis vi mennesker tager tiden til os, undres og tager bare noget af det med ind i livet på den anden side af Corona.

Det håber jeg.