Skip to content

Kvinde med kant

  • Forside
  • Om mig
  • Boostet til dig
  • Portrættet
  • Detaljen
  • Smagen af frihed
  • Blog
  • Kontakt
26. december 2018 / Detaljen

Godt nytår

 

Så sidder vi her – mætte af juleguf, familie og den kendsgerning, at helligdage hurtigt går. Det, også selvom vi havde bestemt os for, at hver en stund skulle nydes og trækkes ud, så den ikke bare forsvandt. Vi skulle have læst en bog, strikket en trøje og dyrket yoga hver morgen – måske gjorde vi det, måske nåede vi det ikke rigtigt.

 

 

Julepynten skiftes ud med serpentiner og nytårsknald. Julegaver med nytårsforsæt. Vi springer alle ud i et nyt år – 2019. Det gamle lægger vi væk sammen med kassen med julepynt. Måske et par sjældne julekort ryger med i farten. Kort, som fortæller om et år, der gået og ønsker om, at det nye år bliver lyst og lykkeligt.

Der er noget ved et årsskifte – det synes jeg stadig. Det er lidt højtideligt – og så den der åbenhed og plads til nyt. Kalenderen er så pæn endnu, og jeg får altid en fornemmelse af, at ting, drømme og ønsker bliver mulige og skal blive virkelige i det nye år.
Det kræver selvfølgelig, at jeg bevæger mig – altså handler på de ting, jeg vil have til at ske i det nye år.


Jeg er også nødt til at se tilbage på, hvad der var godt og knapt så godt i det gamle år. Hvad gjorde jeg, og hvad gjorde jeg ikke? Hvad fik mig til at handle, som jeg gjorde?
Jeg tænker også på, om jeg vil det samme som sidste år.
Jeg fandt engang et af mine utallige noteshæfter i en skuffe.
Der havde jeg skrevet punkter ned, som jeg ville fuldføre i det kommende år.
Nogle af punkterne var gengangere – altså sådant rigtigt – år efter år.
Det slog mig der, at enten skulle jeg slippe de ønsker eller også handle på dem.

 

Hvis du ønsker noget længe nok, så kommer det til dig…….

Alt kommer til den, der venter….

Man kan vente længe – mhm så længe, at det ikke længere har betydning, det, man så inderligt ønskede.

 

Så ja, tålmodighed er god, men passivitet holder os fast. Måske skal vi bare have en drøm, sådan som et blødt sovedyr, der giver os tryghed. Måske skal drømmen ud – virkeliggøres.

Lyden af stille ro…….

Sidste år satte jeg mig for, at jeg ville starte min blog op og have min roman udgivet.
Min blog gik i luften i marts i år og har nu haft over 11.000 besøgende.
Rydendals Forlag har sagt ja til at udgive min roman Lyden af stille ro, og den udkommer til marts 2019.
Det er ikke bare kommet – jeg har arbejdet for det. Blevet ved og villet.

Jeg har også i år drømme og ønsker for det nye år.

De store linjer – selvfølgelig, men også de små.
De små egoistiske, som er for min skyld. Jeg har et par gengangere, men jeg vil love mig selv, at de ikke er på listen næsten år. Dette simpelthen fordi de er blevet til virkelighed. De skal blive til virkelighed.

Først vil jeg nyde en boblende nytårsaften. Det håber jeg også, du vil.

Godt nytår til hele verden – lad fred følge.

Godt nytår til dig, der følger mig. Jeg ønsker dig solskinstimer, nærvær, glæde, ro og spontanitet. Jeg ønsker for dig, at dine nytårsforsætter næste år ved denne tid enten er virkeliggjort eller lagt væk.

Jeg ønsker dig et smukt og meningsfyldt 2019.

 

 

 

Post navigation

Previous Post:

Lad støj blive til ro

Next Post:

Michelle Obama

Seneste indlæg

  • Kvinder – kæmp
  • Forstå og slip
  • Mere dans….
  • Novembertanker
  • Stærk Overgang
©2023 Kvinde med kant - Powered by Simpleasy