Skip to content

Kvinde med kant

  • Forside
  • Om mig
  • Boostet til dig
  • Portrættet
  • Detaljen
  • Smagen af frihed
  • Blog
  • Kontakt
17. december 2018 / Smagen af frihed

Lad støj blive til ro

 

Verden støjer – sådan på alle måder. Fysisk larm fra maskiner, psykisk larm fra al for meget info. Info fra alt, hvad du skal, må, bør og så al den info om, hvad der sker i verden.
Vigtig info, unødvendig info og så en stor del ligegyldig info.

 

Mennesker støjer.

Voksne støjer.

Børn støjer.

Gamle mennesker bliver stille, måske fordi de ikke længere har plads til støj.

Midt i al støjen står et jeg.
Et jeg – dig og mig og alle andre.

Støjen holder os ofte så meget i gang, at vi ikke længere kender lyden af ro.
Vi lader os snyde til at tro, at støjen er vigtig – for os – for samfundet.
Ja for hele verden.

I år har der været så meget støj, at vi tror, det er en positiv ting, at gamle mennesker kan få besøg af et ansigt på en computer.
Og ja, det er da mere trygt end ingenting – men hvad hvis alternativet ikke var ingenting, for det kan vi da ikke være bekendt?
Hvad hvis nu alternativet var fysisk og psykisk tilstedeværelse?
Levende omsorg og venlighed?

Fædre er en time mere sammen med deres børn end tidligere.
Absolut positivt – men er det timen fra 17 til 18?
Betyder det 3 timers samvær i stedet for 2?
Børn i dag savner – familier savner. Støjen slører. Slører behov og savn.

Det støjer.

 

Jeg opfordrer til, vi finder roen – i os selv, så vi får mulighed for at se ind bag støjen. Finder værdier frem, der hylder hverdagen, menneskets medfødte frihed og dermed livet.
Det kræver, vi tager ansvar og skruer ned for støjen.

Ansvaret er vores eget.

Mit jule – og nytårsønske til dig er, at du har eller finder ro.

At du dyrker din egen tilstedeværelse – i verden, i livet.

Jeg ønsker for alle i denne verden, at der må blive mindre støj og så meget mere nærvær.

God jul til alle jer, der følger min blog.

Post navigation

Previous Post:

Din tur – din historie

Next Post:

Godt nytår

Seneste indlæg

  • Kvinder – kæmp
  • Forstå og slip
  • Mere dans….
  • Novembertanker
  • Stærk Overgang
©2023 Kvinde med kant - Powered by Simpleasy