Dit største ønske..

Hvornår har jeg det bedst – og hvad er mit største ønske?
For nogle år siden spurgte jeg en del piger om, hvornår de havde det bedst – og hvad der var deres største ønske?
Jeg fik mange svar og vil dele nogle af dem med dig. Jeg kan fortælle dig, at det var de færreste, der skrev om store uddannelser og mange penge.
Ikke, at de var uambitiøse, men det var bare ikke det største ønske…..

Pige 9 -10 år
Når jeg spiser med familien og sidder foran fjernsynet eller tegner – at jeg havde vinger, så jeg kunne flyve over det hele

Når jeg ligger og bliver nusset af min søster – at blive kunstner, maler

Når jeg er sammen med min familie – at blive sanger

Når jeg er sammen med min familie – et dejligt liv, hvor mine forældre er

Pige 15-16 år
Når jeg er sammen med min familie/venner og bare kan være 100 % mig selv, og ikke skal leve op til alle mulige krav,
og ikke skal føle, at man vurderes hele tiden – at få et liv og skabe et godt familieliv sammen med en, der elsker mig, som jeg er

Når jeg er sammen med mine venner, fx træningslejr i en uge. Jeg har det også godt, når min mor bliver stolt,
og når jeg har det godt med mine forældre. Når jeg ligger i min seng efter en god dag uden problemer
– at min far ville sige, at han elsker mig ….. og at min mormor vil have det godt, til hun dør. At få mere selvtillid.

Når jeg sidder i min seng med min dyne og tæpper og et ton af puder og tegner, læser eller spiller computer
– lidt usikker, men vil stadig have tid til at lave ingenting og have det godt.
Så vil jeg se så mange lande som muligt og opleve naturen og kulturen

Rigtigt mange piger – og det gælder selvfølgelig også drenge, vil bare gerne kunne være sig selv.
Det, at blive respekteret for den, man er, er en vigtig del af ro og balance.
Vi har brug for det – balancen og roen. Jeg oplever desværre også, at flere og flere børn og unge har svært ved at finde ro, at finde sig selv og dermed have selvtillid.

Vi punkes til at være målrettede – altså målrettede i forhold til samfundets normer og krav.
Politikere og embedsmænd sætter dagsorden, men de er også mennesker, som sætter normer ud fra deres behov, tanker og ideer om, hvad der er rigtigt og forkert.
Vi har i flere århundrede haft et utrolig fastlåst og industrialiseret samfundssyn hængende over os, som en stor og mørk paraply, der skærmer for udsyn.
Bureaukratier, magtkampe og senest new public management, som bliver skruet ned over alle områder, både de mulige og de umulige
– ja, jeg er sikker på, at det er en af tornene i den krans, der strammer om menneskenes pande.
Mange samler korset op og går videre, strider sig til ….. Ja, til hvad?

Heldigvis, så er det, som om, der er kommet huller i den dystre paraply.

Rigtigt mange mennesker har fået øje på – måske ikke hullerne, men det, der ses gennem hullerne.
Der er blå himmel, og måske har en solstråle en tilfældig dag ramt et sted, hvor den gav liv.
Nogle slår paraplyerne ned og mærker vindens kærtegn og den friske luft.
De vender blikket indad og opdager, at det centrale i deres liv ikke skal blive effektivisering, økonomiske målstreger
– men at mindre eller måske i virkeligheden mere kan gøre det. Mindre higen og styren efter andre, mere higen efter balance og styren efter egne værdier.
Den skarpe opposition vil spørge mig, om jeg mener, vi skal tilbage til stenalderen, om kvinder skal hjem, om jeg da ikke gerne vil kunne gå til lægen osv.

Nej, vi skal ikke tilbage til hverken underkuede kvinder eller stenalderen. Vi skal frem. Frem til en tid, hvor der er balance mellem mål, arbejde, behov og menneskelige værdier.
Ensomheden skal bekæmpes. Ro og balance skal prioriteres, så vil det enkelte menneske tændes og gro.
Der er en bølge lige nu, hvor mange i denne Corona-tid har tænkt livet anderledes.
Vi er en del mennesker, der håber, at tankerne bliver til handling, og at definitionen af det gode liv ikke kun handler om at præstere for at imødekomme andres forventninger,
men at man derimod ser indad og lytter til egne forventninger. At man kan være sig selv i det liv, der er ens eget.

Så nu spørger jeg dig:
Hvornår har du det bedst?
Hvad er dit største ønske?

Hvad skal der til, før du har det bedst det meste af tiden?
Hvad skal der til, før du når dit største ønske?

Selv ønsker jeg mig mere undren, flere spørgsmål til rammer og normer.
Jeg ønsker mig, at fornuften kommer mere i centrum, og jeg vil slå paraplyen ned, for jeg har set den blå himmel gennem hullerne på den mørke paraply.