Glæde sig til og glæde sig over

Glæde sig til og glæde sig over.

Januar, mørke og vinter.
Vinter på mere end en måde. For, hvor end vi gerne vil tale om andet, så er corona stadig den skygge, der gør mørket mørkere i en mørk tid.
Aflysninger og slukkede forventninger. Det er blevet svært at glæde sig til. Til noget. For alt kan ændres i et nu.
I går var jeg på vej til toget. Tidlig morgen, lidt i 7. Her var det mørkt. Himlen var sort. Ikke bare den der sortblå farve, vi kender.
Nej sort. Der var ikke en lysstribe at skimte. Kun gadelamperne og lyset fra livet bag vinduerne gav lys.
Så gik jeg der i mørket, godt pakket ind med tanker for, om jeg nu blev smittet i dag, om min ferie ville blive til noget og ….. ja, det var mørkt på flere måder.

Og så var det, jeg flyttede opmærksomheden fra mig selv til himlen.
Jeg var i det nu, der bød sig. Et fantastisk nu, som blev til mere. For som en lyd fra det fjerne tonede nu fuglesang frem.
Det var ikke bare en søvndrukken solsort, der nynnende en morgensang. Nej, det var mange, forskellige fugle, der denne morgen sang deres hyldest til livet.
Det var smukt. Jeg glædede mig over, hvor forunderlig naturen, livet er.
Sangen gav lys denne mørke morgen og fik mine tanker hen på alt det, jeg faktisk kan glæde mig over.

Der er meget – stort som småt.

Jeg skal spare dig for alt det, jeg glæder mig over. Listen er lang.
Denne morgen blev en del af min liste, men der er så meget mere.
Jeg føler mig heldig.
Jeg er heldig.
Jeg er taknemmelig.

Så, nok er der meget, vi ikke lige nu tør glæde os til, men så lad os finde de ting frem, vi kan glæde os over.
Så bliver det lysere.

Da jeg en time senere stod af toget, var horisonten malet orange.
Solen var på vej.
Min dag kunne begynde.