Skip to content

Kvinde med kant

  • Forside
  • Om mig
  • Boostet til dig
  • Portrættet
  • Detaljen
  • Smagen af frihed
  • Blog
  • Kontakt
4. juni 2020 / Boostet til dig

Er jeg mon god nok…..

Er jeg mon god nok?
Er jeg god nok? Jeg tror mange kvinder stiller sig selv det spørgsmål.
Jeg tror, det gør, at vi ofte glemmer, eller rettere gemmer, os selv lidt til side – og nogle gange handler det bare om kærlighed.
Sådan har jeg det i hvert fald. Jeg ved det godt, og måske trives jeg i virkeligheden bedst sådan, og jeg husker mig selv.
Giver mig lov til at følge drømme, til at følge mig selv. Det har været en øvelse, er det nok stadig indimellem.
Men det lykkes.

Der findes også andre, som i troen på, at intet kan være anderledes – kun til det værre – bliver, hvor de er.
Ofrer sig, nok lidt mere end nødvendigt og så pludselig står med en træt og glemt krop og sjæl.
Målet har været at gøre alle glade. Et godt og omsorgsfuldt mål.
Målet har været at se andre blomstre og glædes, hvilket jo i sig selv er både smukt og energigivende.
Målet har været bevidst eller ubevidst. Privat eller/og arbejdsmæssigt.

Det er både smukt og rigtigt at ofre sig, men prisen må aldrig blive, at man mister sig selv.
Dette hverken for andres eller fredens skyld. Det må aldrig blive en vane, hvor man tror, at andre ikke kan klare sig uden ens hjælp.
Giv plads – giv plads til andre og til dig selv.
Når du står over for et valg, hvor du er tilbøjelig til at glemme dig selv, så tænk på, om der er andre muligheder.
Hvad ville du råde en veninde til?
Hvad ville du sige til dig selv, når der er gået 1 år? Ville du have gjort det samme?
Du må aldrig blive en selvfølgelighed? En, der altid bare siger ja og så ændrer det, du gerne selv ville have gjort?
Altså hver gang.
Vil du give en sådan rollemodel videre til din datter? Nej, vel?
Det handler ikke om at sige nej til alt – selvfølgelig ikke.

Det handler om at sige ja til sig selv og huske, at man ikke altid står bagerst i rækken for muligheder.
Nogen springer over, og så må man gøre noget.
Pas på dig selv.
Gør noget af det, du har allermest lyst til.

Post navigation

Previous Post:

Et lille bitte frø

Next Post:

Hvad har du lyst til?

Seneste indlæg

  • Kvinder – kæmp
  • Forstå og slip
  • Mere dans….
  • Novembertanker
  • Stærk Overgang
©2023 Kvinde med kant - Powered by Simpleasy