Et brev, et minde

Kære trofaste følger her på min blog.

Mails, facebook – sociale medier. Fødselsdagshilsener eller bare en hilsen. Det er elektronisk, det foregår.
Hilsener læses og slettes – og dermed historien.
Dette bliver bare et lille indlæg. Alligevel et, for mig, i hjertet meget stort.

Jeg har et gammelt chatol. Det har været mine forældres, men allerede, da jeg var barn, blev det mit.
Der er hylder over, små dejlige skuffer i chatollet og under er der 3 store skuffer. De skuffer, som minder, papirer og billeder bliver gemt i.
Forleden sad jeg så og kiggede skatten igennem. Da fandt jeg en lille æske fyldt med breve.
Det blev et for mig rørende gensyn med mine kære afdøde bedsteforældre, med min veninde som 19-årig, mine forældre, yngre end mig, mine brødre……
Det var ikke uden tårer, jeg læste breve fra min mormor og farmor.

”Nyd du er ung…..” skrev de begge i et fødselsdagsbrev. ”Godt, du fester”, skrev min mormor – og så havde hun i øvrigt lige syltet asier.
Jeg kunne mærke dem, næsten dufte dem, og jeg kan stadig sidde rørt og tænke på dem – og savne dem.
Mine forældre er stadig gode til at trodse vores besynderlige postsystem og sende breve. De husker både børn, børnebørn og oldebørn. Det er jeg taknemmelig for. En dag vil disse breve føre deres kære tilbage til dem i tankerne.

Jeg er selv både mormor og farmor, og jeg vil huske at skrive til de små – også, når de er store. Jeg vil trodse postvæsnet, fb og mails og finde nogle dejlige kort, som jeg kan sende. Så vil jeg håbe, at det en dag kan give dem en fornemmelse af, hvor meget jeg elsker dem.
Mails er gode til hurtige hilsener, kærlige og vigtige, men de forsvinder og ordene vil hænge alene et sted i universet, uden at nogen kan læse dem eller fornemme de mennesker, der tænkte dem, skrev dem og sendte dem kærligt af sted til dem, de holdt af.
Måske også du, skal have fat i et par postkort og PostNord?
Kærlig hilsen Bodil……