Kærestetur til Dublin
Kærestetur til Dublin – lidt koldt, lidt regn – Irland
Jeg sidder her tilbage i Danmark. Det er over 3 måneder siden, vi var i Dublin.
Gad faktisk godt lige sidder derovre nu – på en cafe, uden for i solskinnet.
Der var ikke meget solskin, da vi var der – men der var stemning, og det er den stemning, der stadig bringer mig en følelse af glæde og frihed – en af de følelser, man skal samle på, fordi de gør livet lidt grønnere og mere solskinsfyldt.
Dublin er en fed by.
Vil du shoppe, så er der tusindvis af muligheder. Både de traditionelle store forretninger – og de små, sjove og eksperimenterende.
En hel skoforretning kun med ”Fly” – sko. Skønne sko, som både er smarte, og som du kan gå til verdens ende i.
Jeg købte selvfølgelig et par, og så købte jeg lidt af hvert, blandt andet brikker til kopper eller glas. Motiverne er får i sjove udtryk. Perfekte i sommerhuset.
Det er dem, jeg har billeder af her.
Set i forhold til London – så er det bare Camden Town, der mangler……
Vi kunne have valgt Guinness-museum og whisky-destillerier, men det bliver næste gang. Der er så meget mere at se end det, vi valgte.
Her er vores program.
Vi boede et kvarters gang fra centrum. Tæt på floden og tæt på den bus, der kører direkte til og fra lufthavnen.
Maldron Hotel Pearse Street, Dublin – okay pris, god morgenmad, rent og pænt.
Vi ankom om lørdagen, som gav os tid til at komme rundt i byen, pubbesøg – et must, selvfølgelig, og selv om jeg ikke er den store øldrikker, måtte jeg da lige have en Guinness. Det blev foreviget.
Temple Bar, stedet med musik og fest alle dage i hver en pub, var vi omkring hver aften. Der er så hyggeligt og stemningsfyldt.
Et af vores vigtige mål var ”Book of Kells og Old Library i Trinity College.
“Book of Kells” er de fire evangelier fra NT med indledende tekster. Den er nedskrevet af keltiske munke omkring år 800. Den er illustreret med de smukkeste mønstre i alverdens klare farver. Udstillingen, hvor den er, er flot og oplysende – absolut ikke kedelig. Dette som ” Old Library”. Har man set Harry Potter – så vil man genfinde stemningen her.
Den lange læsesal, hvor buster af filosoffer og berømte forfattere er linet op foran de enorme reoler med bøger fra gulv til loft. Det er imponerende.
Så er der Christ Church Cathedral, der er et besøg værd. Her er gulvet belagt med små klinker, atypisk for et kirkegulv, og også krypten er speciel.
Vi nåede også ud til Saint Patricks Church, som er Irlands højeste kirke og bygget i 1191. Den er imponerende – hvis man altså kan imponeres af gamle bygninger.
Man skal ikke tænke så meget på, at det er en kirke, synes jeg. Mere et historisk værk. Gør man det, så synes jeg, man lægger mærke til andre ting, end en indimellem lidende Jesus på et kors. Udsmykning og billeder fortæller mig om de mennesker, der er færdedes der gennem flere hundrede år – på godt og ondt.
Dublin Castle – mega flot.
Vi tog en rundtur. Det var godt, for så kom vi steder, man ikke selv kan gå til.
Vi havde en livlig, entusiastisk og humoristisk ung guide. Hun fortalte indlevende om de glæder og ikke mindst uhyrligheder, slottet havde lagt vægge til.
Det er klart, at al denne kultur og historie blev blandet med både shopping og pubbesøg. Pubber er faktisk ret hyggelige at besøge om dagen også. Der er knapt så crowded som om aftenen, men alligevel godt besøgt.
En GT eller øl inden maden bør nydes på en pub – cafe er no go her!
Jeg vil lige også fortælle om vores tur på National Gallery of Ireland.
Min mand og jeg kan utrolig godt lide at gå på kunstmuseer, når vi er ude at rejse.
Vi har selvfølgelig set både Picasso og Dali i Spanien, men og andre kunstnere på andre museer. Det, vi synes, er sjovt, er at få forståelsen for landets historie og kultur.
Det afspejles i malerierne. Det er sjovt at parallelisere med dansk kunst på samme tid. Se forskelle og ligheder – oftest forskelle. Det kan vi lide.
Derfor søgte vi også kunstmuseet i Dublin.
Vi blev ikke skuffede. Det er utrolig flot, mangesidet og med en rar stemning fra både sted og kustoder.
Så er der selvfølgelig også Molly Malone og Oscar Wilde, der er smukke døre i alle farver, stemning og venlige irere. Irerne virker stærke og stolte, og når man ser tilbage på deres folks historie, ja, så har de gennemgået mere end godt er. Englændernes udsultning af dem mindes via statuer på havnen. Store figurer, der viser elendighed og fattigdom hos mennesker, der søger væk. Jeg fik umiddelbart en klump i halsen ved synes af dem og ved tanken om, at de repræsenterer en hård virkelighed.
Jeg vil eller kan ikke rigtigt anbefale spisesteder. Vi spiste forskellige steder med god mad, ingen Michelins stjerner fandt vi, men det er ikke det centrale for os, når vi rejser. Det er derimod oplevelsen, seværdigheder, en stille kaffe eller en øl i livlige omgivelser. Vi ser på mennesker, nyder friheden – og ikke mindst hinanden.
Det var Dublin – 5 dage – typisk irsk vejr.
Vi må derover igen – måske med solskin.