Et liv. En tid.

”Et liv. En tid. Et menneske”.

Det er en tankevækkende bog, det er Morten Albæk og Gyldendal.
Titlen samt sætningen ”Hvordan vi glemte at leve et meningsfyldt liv” fanger en efterårsdag min nysgerrighed – mine tanker. Jeg må læse bogen.

Morten Albæk tager bl.a .udgangspunkt i bogen ”5 ting døende fortryder”, som jeg tidligere har anmeldt her på bloggen.  Det er den 5. fortrydelse, Morten Albæk griber. Majoriteten af døende fortryder, at de har brugt så meget tid på deres arbejde. Tid taget fra deres liv. For vi har kun et liv.
Det liv skal være meningsfyldt. Er det ikke det, så er det, vi mister os selv.

Bogen handler om dig og mig, samfundet og vores arbejde. Vi bliver bildt ind, at vi kan spalte tid, liv og menneske, og vi tror på det, fordi når det længe nok bliver sagt, at sådan er det, og at vi jo er det lykkeligste folk – ja, så tror vi på det. Vi manipuleres.

”Og hvis vi forvalter tiden forkert, forvalter vi livet forkert, da vores liv jo blot er summen af den tid, der er gået, indtil den dag, livets ur ikke længere tikker” – citat side 38

Foto: Jes Larsen, Territorium, 2018

 

Vi måler vores selvværd i bedrifter og resultater. Albæk opfordrer til, at vi ser os om efter en anden stige end karrierestigen til vores klatren. Vi skal finde selvrespektens stige.
Morten Albæk kommer på fantastisk vis omkring begreber som nulfejlskultur, selvindsigt, selvtillid og selvværd.
Begreber som Human Ressource Management får en over nakken.
En ressource er noget man udnytter og opbruger en dag – i ledelsesteorien er denne ressource et menneske.
Vor tids helt store hurra-ord, work-life balance, er et endnu farligere begreb ,ifølge Morten Albæk.
Arbejdsliv og fritidsliv er og bliver ét liv. Man kan ikke tage pause fra livet. Det kører derudaf. Livet handler ikke om at balancere.

”Derfor er et af de farligste begreber, noget menneske nogensinde har skabt, work-life balance, for det forsøger at snyde os til, at livet rent faktisk kan spaltes, og at vi som en konsekvens heraf kan spalte os selv.” – citat side 97

Så er der ledelsen på en arbejdsplads. Hele begrebet professionel distance bliver vendt, så jeg sidder frydefuld tilbage i min stol.
Og midt i alt dette opfordres læseren til at tage vare og ansvar for eget liv.
Dit arbejde er en del af dit liv. Bliver det meningsløst, så gør noget. Prøv at ændre – hjælper det ikke så tag retten, du har fået. Retten til at leve netop dit liv. Retten til at sige nej – sige fra – sige op.

Da jeg lukker bogen efter at have læst sidste side, så er jeg på ingen måde færdig med den.
Det er jo altid en fornøjelse at læse noget, hvor man, mens man læser, tænker ”aha, præcis, det er jo det, jeg mener”, men der er mere end det. For budskabet i bogen er forfærdeligt aktuelt.
Jeg har flere gange i samtaler med kolleger og venner ytret sådan noget som ”Morten Albæk siger i sin nye bog nøjagtigt…….”

Han får i den grad revet op i tankerne, og hvor jeg dog vil håbe, at hans budskab kan spredes og ruske op i tidens blinde fokusering på meningsløs vækst. Og det fryder mig at læse følgende citat, som jeg her vil slutte med.

”Det mest ægte tegn på intelligens er derfor hverken logik eller viden, men evnen til at forestille sig ting – fantasien” – citat side 129

Så kære læser på min blog. Hvis du trænger til et klogt input, filosofiske tanker i et realistisk perspektiv, som giver dig anledning til at tænke og reflektere, så må den her bog være noget for dig.
God læselyst!