Langsom livsstil – anmeldelse
Boganmeldelse
”Langsom livsstil, kunsten at få ro på” af Karen Pallisgaard, 2017 Rosinante
Det er ikke så længe siden, jeg læste om denne bog – dog før Corona, men i en tid, hvor visdom har måttet vige for teknologi og hurtig viden; forstand over fornuft, ja, så er den på her hos mig. Titlen fangede mig og citatet på bagsideteksten ”Lad os få ro på og tage os tid til at få det bedste – ikke nødvendigvis det meste – ud af livet”, gjorde mig nysgerrig.
Karen Pallisgaards tanker om naturen, Moder Natur, er mere aktuelle end nogensinde, og at jeg vælger at anmelde bogen, netop nu i denne tid er faktisk lige i top.
” ”Det gælder om at genforene mennesket med vores og verdens naturlige rytmer. Naturen har aldrig travlt. Den stresser ikke. At være i naturen er en oplagt måde at stresse ned; den bekæmper travlhedens virus. Det handler om at være i harmoni med naturen .…… Turbokapitalismen og den hyperforbrugeristiske økonomi har revet os væk fra naturen. Det gør os ulykkelige og utilfredse og usunde, ” siger Carl Honoré. ” s. 156
Mhm! Travlhedens virus. Er det den, der har slået vores verden lige nu? Måske – i hvert fald er budskabet i ”Langsom livsstil” sundt for mennesket, naturen – for dig og mig.
Med udgangspunkt i eget liv giver Karen Pallisgaard læseren en indføring i at leve livet langsommere.
Hun har selv levet livet i turbo, betalt prisen og er kommet ud på den rigtige side til et harmonisk liv.
Vi har alle mulighed for at leve langsommere og dermed opleve livet uden at være slaver af kunstig skabt komfort. Den nyopståede ”slow-bevægelse”, som nogle følger, ser hun som en god begyndelse. Der skal flere med. Hun gør op med det kick, som travlheden giver, vores tidssyge og higen efter aldrig at gå glip.
”Man skal turde trodse sin FOMO (Fear Of Missing Out)”. Et rammende udtryk, synes jeg. Ret naturligt i præpuberteten, men desværre er der mange, der aldrig slipper denne FOMO, og derfor styrter videre i det hjul, de er havnet i. Man styrter af sted uden at finde en udgang – man er nemlig nødt til selv at hoppe af.
Bogen er blandet af ideer og muligheder til dig, der læser. Lige til at følge og i hvert fald til at reflektere over, så de langsomt kan blive en del af din hverdag.
Derudover er den god læsning, rar og alene det at sidde med den i reflekterende fred – ja, så er man jo på vej til slow flow.
Bogens sidste sider handler om den kendsgerning, at vi alle skal dø, og det er ikke en trist slutning på bogen.
Det er mere en forståelse for, hvor megen frihed det kan give at acceptere netop dette. Ved en accept af det, vi ikke kan ændre, vil vi mere frit kunne leve i nærvær med nuet. Vi skal gøre os umage med livet; blive bevidste om vores prioriteter.
Det kan vi, når vi sætter tempoet ned og mærker livet, sådan rigtigt.
Jeg kan anbefaler dig at læse denne bog.