Min frihedsboble

I denne tid, hvor min dag er blevet en anden – lidt mere fri, ikke arbejdsmæssigt, men tidsmæssigt – ja, så tager jeg mig friheden til at gå morgentur eller formiddagstur.
Det er fantastisk.
Vejret, sådan en forårsdag i april, er sommerligt. Hele naturen ånder af sommer, af liv.
Mens hele verden holder vejret i den angst, som uvisheden forårsager, så er det, som om naturen ånder lettet op.

Det ses, i lyset i klarheden, i klarhedens lys.
Så, dette indlæg bliver blot en hyldest til naturen, til stilheden til den balance, der giver mig følelsen af frihed.
Taknemmelighed.
Opmærksomhed.
Sanselighed.
For sanserne er i gang sådan en stille morgen i det klare lys med solens healende varme i krop og sjæl.
Først stilheden – dernæst lydene i stilheden.

Et par skrigende måger og lyden af to tøffende gamle mænd i løb til dagens motion.
De smiler, vinker og snakker, mens de holder hjertet i gang.
Fjorden ligger stille og blå, og alt står i blomst, for selv naturen har en sommerlig fornemmelse og bryder derfor ud i, om ikke i dans, så i fuldt flor.

Duftene, ja, duftene følger med på min tur.
Ramsløg, blomster – friskhed.
Jeg føler mig dybt sansende, befriet og lykkelig på sådan en tur. Jeg lader tankerne svæve forbi som den lette blomsterstøv i luften. Nogle sætter sig fast i mit indre, andre svæver lydløst videre.

Meditation, nydelse – i zen.

Sådan fortsætter jeg min dag efter en tur i min frihedsboble, og inden jeg går videre, når jeg lige at tage en kop velsmagende kaffe på terassen, i stilheden, i min have.