Moderjord….

 

Moderjord, Gaia, naturen – dig og mig

 

Jeg havde egentlig tænkt dette indlæg helt anderledes end det blev. Min første tanke var blot at skrive om Moderjord, idet jeg blev fascineret af en figur af Gaya. Men så tog den ene tanke den anden samtidig med, at jeg læste Mickey Gjerris´s bog ”Skildpaddetanker”

 

 

Bogen kan jeg varmt anbefale. Gjerris skriver  i denne fine bog om livet – lige fra skilsmisse, om at bære over, at hjælpe andre til, hvordan vi mennesker agerer på denne jord og de dilemmaer, vi selv skaber. Spændende tanker!

 

På side 72 skriver han:
”Vi kan passende begynde med at se kritisk på vores selvoptagethed. Forestillingen om, at kun mennesker egentligt betyder noget og resten af planeten blot er hjælp til vores selvudfoldelse. Vi lever ud fra en opfattelse af Jorden som et sted, vi tilfældigvis opholder os. Men den er langt mere end det: et hjem, som vi er knyttet til med biologi og sind. Vi er ikke gæster her, vi er den del af kloden, der har fået sprog, fornuft og evnen til at brede os ud over det hele. Men det betyder også, at vi er den del af det levende fællesskab, der har ansvar for resten”

Det er her, jeg tror, det nutidige mennesker skal vågne.

Vi taler om, at bremse forurening, vi skræmmes, når isen smelter, ethvert barn ved, at der er klimaforandringer og øer i verdenshavene lavet plastik. Og der bliver gjort rigtig meget. Det er vidunderligt – nødvendigt, men stadig vidunderligt, synes jeg.
Jeg kan kun føle taknemmelighed for alle de organisationer og dermed mennesker, der gør en reel indsats mod det svineri, der ophobes dag for dag.

”Vi er sidste side i en biologibog”, som min far ofte siger, når han begræder nutidens mennesker for at have fjernet sig fra naturen uden forståelse for, at naturen er os selv.

Vi har fjernet os – og vi agerer ofte som er vi sat ved siden af naturen. Vi er lige så lidt en del af naturen, som vi er af det døde kød, der ligger i supermarkedets køledisk.
Og jeg siger vi – for selv om jeg er opmærksom og du, der læser dette, sikkert også, så har vi nok glemt indimellem, at vi ikke bare kan tage, men at vi også har et ansvar – netop som sidste side i den der gamle biologibog.
Når man kan høre en politiker sige om svineindustrien, at han da slet ikke troede, det var så slemt….

Ja, så er det, jeg bliver forskrækket.

Jeg kan stadig have diskussion med folk omkring det rigtige forkerte i at spise foie gras.

”Det er, fordi du ikke har smagt det. Det er jo himmelsk i smagen” – nej, fandeme nej. Det er korrekt, at jeg aldrig har smagt det, men det er, fordi gæs bliver tvangsfodret og udsat for ekstrem pine – tortur.
Det er derfor, jeg ikke har smagt det. Det er derfor, jeg fyldes med forundring, når det købes med glæde af oplyste mennesker.

Det er mig endvidere stadig en gåde, at vi i vores oplyste samfund mærker det kød, hvor dyrene har haft det godt, så den bevidste borger kan købe det. Hvad er det, der gør, at det ikke er alt det andet kød, der mærkes med ”dyrplageri”? Burde det ikke være en selvfølge, at vi er anstændige i enhver produktion?

Jeg ved det jo godt. Det handler om penge.

Gjerris siger på side 109 i bogen ”Skildpaddetanker”

”….Vi vil tjene penge og have billigt kød. Men er det egentlig ok at kastrere grise uden bedøvelse, klippe halen af dem, avle dem frem til at føde flere unger, end de kan tage sig af (de har ikke engang patter nok til at die dem alle), og lade dem leve liv i frustration og kedsomhed frataget stort set alle muligheder for at udfolde deres iboende adfærd for at nå de mål?”

 

 

Det er ikke okay.

I weekenden gik jeg langs stranden og tænkte på alt det her, jeg ville skrive.
Jeg er ikke moraliserende, det er ikke mit mål. Jeg synes bare, det er vigtigt, at vi som mennesker husker hinanden på, at vi har et ansvar for den natur, vi kommer af. Et ansvar for de væsner, der ikke har fået vores evne til at reflektere. Det ansvar, som så mange miljøorganisationer forstår og stædigt knokler for at udbrede kendskab til i håb om, at også den almindelige borger, dig og mig, husker, hvad vi kommer af og hvilket ansvar også vi har.

Et ansvar for Moderjord.

”Moder jord er en almindelig brugt personificering af naturen, jorden, som fokuserer på de livgivende og ernærende aspekter i naturen og som illustreres som en moderskikkelse. I forhistorisk tid var gudinden dyrket for sin association med frugtbarhed og grøde, sin tilknytning til jordbruget og livscykluser som liv-død-liv.” Sådan kan man læse i Wikipedia, den frie encyklopædi.