Vibeke Munk

Vibeke Munk – 58 år

Fra socialrådgiver til strikkedesigner

Fra socialrådgiver til strikkedesigner. Fra menneske til garn – og så alligevel ikke helt.
For menneskene er stadig i fokus for Vibeke Munk – mennesker, fritid, passion og kreativitet. Passionen for at strikke er blevet til farvning, kurser og snart en bog.
Det er fascinerende, synes jeg. Fascinerende, når man tager sit liv i sine hænder, lukker ned og slår op til nyt. Som når sidste maske i en trøje lukkes, og garn og farver vælges til en ny.
Farver er der mange af i Vibeke Munks liv.

Det er vel i grunden begrebet velfærd, der har drevet Vibekes arbejdsliv.
Født og opvokset i Viborg med en kreativ mor og en socialengageret far, får hun nærmest tankerne ind med modermælken. Hun bliver politisk, går på gymnasiet, holder ud og da gymnasietiden endelig er slut, skynder hun sig til USA for at mærke ny luft og nye tanker. Dem får hun i en familie, hvor moren til de børn, hun skal passe, er kunstmaler. Faren er selvstændig og mottoet If you can dream it, you can do it, har hængt ved Vibeke lige siden.

 

Hjemme igen i Danmark læser Vibeke til socialrådgiver. Hun bliver i faget i 33 år. Først kommunalt og siden 18 år som selvstændig med 40 ansatte.
I takt med ”DJØF ´iseringen” mister faget sin mening for Vibeke. Hun åbner Balanceklinikken, hvor hun udbyder akupunktur, coaching og samtaler, men en dag er lyset brændt ned.
Vibeke er udbrændt. Ikke på den der stressede måde, hvor hun kun kan ligge og se blankt ud i luften.
Nej, ilden til faget er slukket. Hun har ikke mere at give af. Det er slut.

I januar 2020 begynder hun på uddannelsen ”Strikdesign – Formidling og Håndværk” – en toårig uddannelse. Samtidig bliver virksomheden ”Garnstyrelse.com” født.
En hobby er blevet til en levevej.
Og det virker. Vibeke farver og sælger garn. Garn, der er produceret i velfærd. Garn, hvor det fælles ansvar, vi har for velfærden, er taget alvorligt. Der er igen kommet lys i stagen, og flammen brænder for Vibeke.
I huset i i Sverige farver hun garn. Det er planter, der bruges og farverne er mangfoldige, stærke, blide og smukke. Det kører rundt for Vibeke. Ideerne finder hele tiden vej. Kurser i strik for begyndere, strik og ro er allerede sat i gang.

Det er passionen for livet, for det nære og for det kreative, der driver Vibekes dag. Vibekes liv.

Min stil
”Jeg er mest til gummistøvler og regnfrakke – ikke så meget til røde negle. Jeg kan da godt pynte mig, men jeg føler mig bedst tilpas, når jeg bare er mig.

Mit bedste eje
Mhm, jeg er øm over ting, der har historie. Det er ikke nødvendigvis noget materielt. Jeg har et brev, som en klient engang gav mig, hvor hun takkede for min hjælp. Det betyder meget for mig. Bevidstheden om, at jeg har gjort en forskel i andres liv.

Yndlingssteder
Jeg har ikke nogen drøm om at se hele verden. Som politisk tænkende er der steder, jeg ikke vil besøge.
Jeg har sammen med nogle andre ”Mit franske slot” i Frankrig. Der er dejligt.
Så er der selvfølgelig Småland, hvor vi har huset.
Det lille fiskerleje i Rockport i Massachusetts er fyldt med minder og et skønt sted. Jeg havde en lejlighed der. Men Trump….. han ødelægger det.
Jeg vil faktisk hellere have en fornemmelse af at høre til end af at være på gennemrejse. 

Min bedste beslutning – for mig
Jeg har altid været tro mod min mavefornemmelse og kunnet sige stop. At få stoppet i tide.
Jeg har været tro mod ikke at være taburetklæber.

Glæde i mit liv
Min familie.
Min altid opbakkende dejlige mand. Mine børn og nu Alma, mit barnebarn.

Når hverdagen bider
Jeg er ikke noget 9-17 menneske. Jeg knokler derudad. Så pludselig trækker jeg mig lidt ind i mig selv, sådan lidt ”Maude-agtigt”.
Så lader jeg op.

Forkælelse af mig selv
Så finder jeg noget lækkert garn frem og et godt glas rødvin.
Jeg har ikke behov for forbrug eller sådan…..

Taknemmelig
Hver dag. Over at jeg har mulighed for at udleve mine drømme. Mulighed for uddannelse.
Taknemmelig for mand og børn.
Det, at jeg stadig som 58 årig formår at indlære, omsætte og ser en fremtid i det hele.

Når jeg bliver 90….
Så har jeg levet fuldt ud og troværdigt mod mig selv og mine medmennesker. Jeg vil have gjort mit bedste.
Jeg har sikkert fået flere øretæver, for jeg siger sjældent noget, jeg ikke kan stå ved.
Jeg vil have handlet på uretfærdighed.

Et råd jeg vil give videre…..
Jeg tænker tit på min far, som sagde: ”Behandl andre, som du selv vil behandles” og så har jeg det med, at man gør det færdigt, man er begyndt på.
Jeg bruger heller ikke flere penge, end jeg har, og det giver mig både ro om natten og frihed.