Skip to content

Kvinde med kant

  • Forside
  • Om mig
  • Boostet til dig
  • Portrættet
  • Detaljen
  • Smagen af frihed
  • Blog
  • Kontakt
17. april 2019 / Boostet til dig

”Better an oops – than what if”

”Better an oops – than what if”
– citatet her fangede mit blik I Dublins lufthavn.
Det skal være mit udgangspunkt for dette lille påskeboost til jer.

På den lange bane, synes jeg jo, citatet taler til livet.
Til livet, fordi et ups jo viser, at vi har prøvet – måske gået efter en drøm, et ønske – og erkendt, hvis det alligevel ikke lykkedes, eller var det, vi troede.
Mange går med ”livrem og seler” – og når aldrig ud til et ups, fordi hvad nu hvis, fylder mere, overskygger og formørker de ønsker, vi må have.

 

 

Hvad nu hvis, det går galt?
Ja, hvad så?
Hvad er det værste, der kan ske?

Hvad nu hvis jeg fortryder? Hvad vil folk tænke?
Må jeg dumme mig?
Dummer man sig kun, hvis andre ser et andet udfald, end det, man havde forestillet sig?
Hvem er det, der vurderer og dermed bestemmer?
Lader du det være ”de andre” – eller dig selv?

Det er faktisk dig, der bestemmer!
Dig, der vurderer.
Dig, der tør – eller ikke tør.

Der er ord som ”at nøjes” og ”fornøje”.
Du kan nøjes eller du kan fornøje dig.
Det er ok, at nøjes – ind imellem – men når du ser på HELE dit liv – det der ene liv, vi har fået foræret – så skal vi da mere end nøjes. Vi skal fornøjes og fornøje.

Hvad nu, hvis det aldrig bliver ups?
Hvad nu, hvis det, du ønsker, lykkes – bliver en succes for dig?
Hvad nu, hvis du aldrig fik prøvet det, der kunne være blevet en succes?

Mhm….. Det kan være store ting i livet, men også ganske små – nogle, andre vil se eller nogle, kun du kan se, mærke og glæde dig over.

”Better an oops – than what if”

Post navigation

Previous Post:

Rødgrød og øjeblikke

Next Post:

Dine overbevisninger – kender du dem?

Seneste indlæg

  • Mere dans….
  • Novembertanker
  • Stærk Overgang
  • Skæbner
  • Hvordan er dit udsyn?
©2023 Kvinde med kant - Powered by Simpleasy